Teknologisk Institut har for TEKNIQ Arbejdsgiverne analyseret, hvilke effekter det stigende fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi får for installationsbranchen, herunder hvordan branchen kan udvikle sig på området.
Teknologisk Institut vurderer, at ny lovgivning og stigende krav fra bl.a. bygherrer vil betyde, at branchen på en række områder skal udvikle sine løsninger. Samtidig medfører de nye krav dog også nye forretningsmuligheder, som det er op til virksomhederne at udnytte.
Eksempler på øgede krav er bl.a. større krav om opførsel af ladestandere til elbiler, krav til etablering af bygningsautomation samt nye EU-direktiver om affaldsforebyggelse med større krav om sortering og indsamling.Læs mere om cirkulær økonomi for installationsbranchen i rapporten "Bæredygtighed og cirkulær økonomi".
TEKNIQ Arbejdsgiverne har desuden deltaget i udarbejdelsen af guiden "Bliv bedre til bæredygtighed". Guiden er udarbejdet af Teknologisk Institut, ekolab og PRIMETIME med støtte fra Energifonden.
For at bygge mere bæredygtigt er det vigtigt at kunne stille de rette spørgsmål til kunder og leverandører, forstå de processer, man skal bidrage til, og finde svar. Guiden hjælper installatører og andre udførende virksomheder i byggesektoren med at gøre netop det – uanset om det er den mindre installatørvirksomhed eller den større leverandør.
Du får viden om en række værktøjer og metoder, der kan hjælpe dig til at blive bedre til de mange forskellige aspekter af bæredygtighed, både når du bygger nyt og renoverer. Formålet er at klæde dig og din virksomhed på til at imødekomme bygherrernes stigende krav til bæredygtighed og at gøre dig klar til den kommende frivillige bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet.
Senest opdateret 21-01-2021
TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.
Vi har nu sendt kodeordet til den e-mailadresse, der er registreret på det indtastede medlemsnummer.
Med venlig hilsen
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tak for din interesse. Vi kontakter dig snart for at fortælle dig mere om, hvorfor det er en god idé for din virksomhed at være medlem af TEKNIQ – den eneste arbejdsgiverorganisation med 100 procent fokus på el- og installationsbranchen.