Lise Daldorph

Chefkonsulent, industri

lda@tekniq.dk

6317 3368

Industrien har det stadig godt

Industrien fortsatte væksten gennem hele 2019 med en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Indenfor maskinindustrien var stigningen endnu højere og lå på 11,1 pct. fra 2018 til 2019.

”En væsentlig årsag til stigningen er den store vækst i medicinalindustrien, som over de sidste ti år er steget 169,5 pct. Men vi kan fortsat også godt være stolte af den danske maskinindustri, som mange af vores metalindustrimedlemmer tilhører. Her var stigningen fra 2018 til 2019 11,1 pct , mens medicinalindustrien ”kun” steg med 9,4 pct.,” siger udviklingschef Lise Daldorph, TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

”Billedet passer meget godt på det, vi oplever. Der er fortsat travlhed i virksomhederne samtidig med, at der tænkes fremad for hele tiden være på forkant med kunder, teknologiske udvikling og nye muligheder,” siger hun.  

Læs statistikken her.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.