Kelvin Strømsholt

Kelvin Strømsholt

Chefkonsulent

kas@tekniq.dk

7741 1581

2891 5520



El-branchens kompetenceudviklingsfond arbejder smartere og mere digitalt

Næste gang du søger om tilskud fra El-branchens kompetenceudviklingsfond, møder du en mere overskuelig hjemmeside og helt nyt automatiseret ansøgningsflow, der gør det lettere for dig og for dem, der behandler din ansøgning.

El- og vvs-branchens uddannelsessekretariat (EVU) arbejder i disse år med en gennemgribende digitalisering af sagsbehandlingen og brugeroplevelsen for de mange virksomheder og medarbejdere, der er i kontakt med sekretariatet. Som et led i den modernisering får EL-branchens Kompetenceudviklingsfond nu et automatiseret ansøgningsflow, ligesom vejledningstekster og positivlister er blevet opdateret på fondens hjemmeside på evu.dk.

Fra den 9. oktober 2020 vil du som ansøger til fonden derfor opleve, at det er nemmere at søge tilskud og følge med i sagsbehandlingen af din ansøgning i den nye online portal. Det betyder, at du fremover som ansøger ikke længere skal sende dokumentation via mail. Fremover kan man uploade alle relevante dokumenter på en nem og sikker måde, så de lander direkte i din sag. Det sker via din egen unikke adgang, som du får link til i den kvitteringsmail, der udsendes, når du søger fonden om tilskud.  

Når en medarbejder på virksomheden søger om tilskud til selvvalgt efteruddannelse fra fonden, modtager virksomheden automatisk en mail, der skal returneres som bekræftelse på, at medarbejderen har søgt efteruddannelse efter aftale med virksomheden og i øvrigt opfylder kriterierne for tilskud. 

Når fonden har behandlet ansøgningen, modtager ansøgeren (virksomheden eller medarbejderen) et tilsagnsbrev, hvor den videre proces er beskrevet.

Du kan læse mere om mulighederne for at søge tilskud til medarbejderes efteruddannelse i El-branchens Kompetenceudviklingsfond på evu.dktekniq.dk.


TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.