Københavns Kommune går "Andre Veje"

Kvinder er bedst til at arbejde med mennesker. Mænd har bedre styr på værktøj og maskiner. I hvert fald hvis man skal tro den nuværende kønsfordeling på arbejdsmarkedet. Men er det nu også hele sandheden?

Sådan spørger Københavns Kommune i deres nye kampagne "Andre veje", der bl.a. skal få flere kvinders øjne op for at vælge håndværksfag.

I kampagnen fortæller bl.a. Annette om sine 31 år som vvs’er. Annette Høst Hemmingsen er selvstændig vvs’er med virksomheden Annettes VVS og Cilla om at være elektrikerlærling. Cilla er lærling hos Kemp & Lauritzen A/S.

Annette er selvstændig VVS'er

Cilla er i lære som elektriker

TEKNIQ Arbejdsgiverne hylder det gode initiativ.

"Vi synes, det er et godt initiativ, som Københavns Kommune har taget, dels for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og dels for at få især flere piger til at vælge en mere traditionel håndværks- eller teknisk uddannelse. Og vi bakker naturligvis op om kampagnen," siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Læs mere om København Kommunes kampagne her.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.