Birger T. Christiansen

Birger T. Christiansen

Teknisk konsulent

btc@tekniq.dk

2333 9128

Mads Risgaard Knudsen

Mads Risgaard Knudsen

Teknisk konsulent

mrk@tekniq.dk

7742 4226

2780 0451

Få tjekket husets installationer, inden juletravlheden indfinder sig

Det kan blive en dyr fornøjelse at få en håndværker ud, hvis uheldet rammer midt i helligdagene. Derfor anbefaler TEKNIQ, at man som boligejer sørger for at tjekket sine el- og vvs-installationer allerede nu.

Julen er ikke bare børnenes men også energiforbrugets fest. Helligdagene byder på en tour de force i madlavning og hjemlig hygge, som sætter både el- og vvs-installationerne på hård prøve. Alle skal være rene, og ingen må fryse i de ekstra værelser.

”Vi ser år efter år, at eksempelvis elforbruget topper i juledagene, når landets ovne fodres med ribbens- og andestege, samtidig med at sovs, rødkål og brunede kartofler står og snurrer på kogepladerne, og opvaskemaskinen knokler for at følge med” siger Birger T. Christiansen, der er teknisk konsulent hos TEKNIQ Installationsbranchen, og uddyber:

”Det betyder også, at de tekniske installationer i huset presses til det yderste. Og fungerer de ikke optimalt, kan det resultere i nedbrud på det mest ærgerlige tidspunkt, hvor det desuden kan blive en dyr fornøjelse at få en elektriker eller vvs’er til at komme ud og udbedre fejlen,” siger Birger T. Christiansen.

Han anbefaler derfor, at man får tjekket sine installationer, inden højtiden rammer.

”Mange boligejere har en serviceaftale med en håndværker, når det gælder fyret. Men der er lige så god grund til også at få tjekket de øvrige installationer i huset med jævne mellemrum – gerne en gang om året. Det gælder også husets rørsystemer, nu hvor kulden nærmer sig,” understreger Birger T. Christiansen.

Gode råd

  • Tænd for varmen i de ekstra værelser i god tid inden højtiden.
  • Skru varmtvandstemperaturen i beholderen lidt op – så er der mere badevand (OG husk så at skrue ned igen efter højtiden).
  • Forbered mest muligt på forhånd, så hele middagen ikke afhænger af optimal drift selve juleaften.
  • Hvis din fejlstrømsafbryder (HPFI/RCD) og sikringerne har haft en tendens til at afbryde unødigt i løbet af efteråret, bør du kontakte en installatør for at få efterset din eltavle, inden den også belastes af juletravlheden.
  • Installatøren kan så samtidig tjekke, at de udvendige elinstallationer er el-sikre, når nu det fugtige vintervejr og frosten rammer os.
  • Overvej, om det skal være i år, du får installeret udendørs censorer af elinstallatøren til at styre lyset, så jeres komfort øges, samtidig med at jeres hus bliver mindre interessant for indbrudstyve.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.