Bygningspuljen

Bygningspuljen

Bygningspuljen er målrettet helårsbeboelse og omfatter bl.a. skrotning af olie- og gasfyr, installation af mekanisk ventilation og forbedringer af bygningers klimaskærm.

Tilskud gives til bl.a.:
  • Konvertering væk fra oliefyr, gasfyr, biomassefyr eller elvarme til luft/vand varmepumpe eller jordvarme tilsluttet vandbårent radiatorsystem.
  • Etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding.
  • Efterisolering af bygningens klimaskærm.
Tilskud til varmepumpe gives kun, hvis bygningen ligger i et område, der ikke er udlagt til fjernvarme. Se på kort.plandata.dk. Søg under ”Varmeforsyning, vedtaget”.

Varmepumper skal være energimærket A++ eller A+++ ved 55⁰ C.

Fra 1. april 2021 bliver det en betingelse for tilskud, at varmepumpen installeres af en VE-godkendt virksomhed. Læs mere om, hvordan virksomheden bliver VE-godkendt her.

For et hus på 130 m2 vil tilskudsstørrelserne udgøre:
  • Luft/vand varmepumpe: 26-28.000 kr.
  • Jordvarme: 30-35.000 kr.
  • Balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding: 19.000 kr.
  • Tilskud til øvrige typer energiforbedringer beregnes individuelt

Det er bygningsejeren selv, der skal ansøge om tilskud på www.sparenergi.dk/tilskud. I ansøgningssystemet har bygningsejeren dog mulighed for at invitere en til at hjælpe sig med ansøgningen. Der skal indhentes tilsagn om tilskud, inden arbejdet går i gang.

Energistyrelsen angiver sagsbehandlingstiden som et par uger.

Se Energistyrelsens vejledning til ansøgningssystemet her.

Det er muligt at læse reglerne for tilskudsordningen i BEK nr. 1467.

Energistyrelsen har udviklet en simpel beregner, der kan give jeres kunder en fornemmelse af, hvor meget de har mulighed for at få i tilskud fra puljen. Prøv selv beregneren.

Nedenfor ses udvalgte tilskud fra Energistyrelsens udkast til regler:

Tilskud til energiforbedringstiltag vedr. bygningens forsyning jf. § 4, stk. 1, nr. 2.

Tilskud til konvertering til luft-til-væske varmepumpe

Enhedsareal til  beboelse  Tilskud,
luft-til-væske
varmepumpe, A++
(pr. stk.)                          
Tilskud,
luft-til-væske
varmepumpe, A+++
(pr. stk.)                             
 Under 75 m2

 22.000   26.000 
 75 - 100 m2  

 22.000   26.000 
 101 - 150 m2   
   
 24.000   28.000 
 151 - 200 m2   
    
 26.000   31.000 
 201 - 250 m2   
    
 28.000   33.000 
 251 - 300 m2   
    
 30.000   36.000 
 Over 300 m2 
     
 31.000   37.000 

Tilskud til konvertering til jord-til-væske varmepumpe

Enhedsareal til beboelse Markedspris, 
jord-til-væske 
varmepumpe 
(pr. stk.)

Tilskud, 
jord-til-væske 
varmepumpe, A++ 
(pr. stk.)
Tilskud, 
jord-til-væske 
varmepumpe, A+++ 
(pr. stk.)
 Under 75 m2

 109.000   28.000   33.000 
 75 - 100 m2  

 111.000   28.000   33.000 
 101 - 150 m2   
      
 118.000   30.000   35.000 
 151 - 200 m2   
   
 127.000   32.000   38.000 
 201 - 250 m2         137.000   35.000   41.000 
 251 - 300 m2   
   
 146.000   37.000   44.000 
 Over 300 m2

 151.000   38.000   45.000 

Tilskud til energiforbedringstiltag vedr. bygningens drift jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

Tilskud til etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenvindning, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, libra a

For bygninger med BBR - kode 110 - 132

Ventileret areal             Tilskud
(pr. anlæg)     
    
 Under 100 m2

 17.000                                                                             
 101- 150 m2    

 19.000 
 151 - 200 m2    

 23.000 
 201 - 250 m2    

 26.000 
 Over 250 m2    

 28.000 



Senest opdateret 20-10-2020

Kontakt TEKNIQ

Spørgsmål til ansøgning

Kontakt Energistyrelsen

troels-hartung-energi

Troels Hartung

Chefkonsulent

7741 1538

trh@tekniq.dk

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.