Ansættelse på Industri- og vvs-overenskomsten (tidl. Arbejdsgiverne-medlemmer)

Timelønnede, funktionærer, funktionærlignende medarbejdere og lærlinge/elever.

Timelønnede medarbejdere udfører oftest arbejde, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, men er som alle andre medarbejdere omfattet af ansættelsesretlig lovgivning. Således er timelønnede medarbejdere altid omfattet af ansættelsesbevisloven, sygedagpengeloven, ferieloven, forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven m.fl.

Disse medarbejdere er endvidere generelt karakteriseret ved, at de får løn svarende til det antal timer, de arbejder. I modsætning til eksempelvis medarbejdere, der får en fast månedsløn, uanset hvor mange arbejdsdage eller timer der er i måneden.

Derudover vil timelønnede medarbejdere oftest udføre arbejde, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvor Arbejdsgiverne er part på virksomhedssiden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de regler, der kan være i overenskomsten om ansættelse af timelønnede.  Dette gælder ikke mindst i forhold til mindsteløn, arbejdstid, fritvalgskonto, overarbejdssatser og kollektiv arbejdsmarkedspension.

Hovedparten af timelønnede medarbejdere beskæftiget på virksomhederne, med medlemskab hos Arbejdsgiverne, vil være omfattet af kollektiv overenskomst.

Industri

Arbejdsgiverne har overenskomst med Dansk Metal og 3F for timelønsarbejde for arbejde af enhver art inden for metal- og fremstillingsindustrien. Dette arbejde omfatter typisk smede og maskinarbejde for såvel faglært som ufaglært arbejdskrav. Vores Industri og VSS-overenskomst fastlægger vilkårene og mindstelønninger inden for overenskomstens gyldighedsområde.  

Vvs

Arbejdsgiverne har overenskomst med Blik- & Rørarbejderforbundet i forhold til arbejde udført indenfor VVS- og blikkenslagerområdet. Denne overenskomst er ligesom alle andre kollektive overenskomster indgået af Arbejdsgiverne, såkaldte områdeoverenskomster der umiddelbart gælder for fagligt timelønsarbejde inden for almindeligt VVS- og blikkenslagerarbejde.  Rørprislisten er ligeledes en del at overenskomstparternes fælles aftalegrundlag for denne type af arbejde.

Funktionær

Funktionærloven regulerer hvornår en medarbejder en funktionær. Hovedområdet for funktionærer er handel og kontor, dvs. de medarbejdere, der arbejder med køb, salg eller kontorarbejde – eller med lagerekspedition, der er ligestillet med køb, salg eller kontorarbejde. Arbejdet er også omfattet af funktionærloven, hvis det kræver en vis teknisk eller klinisk viden og dermed ikke er håndværks- eller fabriks/produktionsarbejde.

Desuden er ansatte, der leder eller fører egentlig tilsyn med andre medarbejdere, omfattet af funktionærloven. Dette kunne eksempelvis være en værkfører. Direktører er dog ikke omfattet, fordi de ikke står i et tjenesteforhold til nogen over dem.

Hvorvidt medarbejderen er funktionær – eller ej - afhænger derimod ikke af, om denne er time- eller månedslønnet. Det kommer alene an på, hvilke arbejdsopgaver, medarbejderen er beskæftiget med som en del af ansættelsesforholdet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at funktionærloven er en såkaldt beskyttelseslov. En virksomhed og en funktionær kan derfor ikke indgå aftaler, der giver funktionæren ringere vilkår, end funktionærloven foreskriver.

Selvom medarbejderen ikke er funktionær ifølge funktionærloven, kan der dog godt være aftalt funktionærstatus som en del af ansættelseskontrakten. Nemlig hvis det fremgår af den individuel aftale (ansættelseskontrakt), at medarbejderen er ansat på “funktionærlignende vilkår”, eller at funktionærloven er gældende for ansættelsesforholdet. I timelønsoverenskomsterne er der funktionærstatus for de medarbejdere, der har en uddannelse i en af de overenskomstbærende fagforbunds uddannelser, som udfører funktionærarbejde i henhold til funktionærloven, uden at det samtidig er omfattet af  arbejdsområdet dækket af Teknisk Landsforbund.

Funktionæren har særlige rettigheder indenfor bl.a. følgende forhold:

  • Opsigelsesvarsler
  • Fratrædelsesgodtgørelser
  • Usaglige opsigelser
  • Bortvisning
  • Sygdom

Funktionærlignende ansat

Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten mellem Arbejdsgiverne, Dansk Metal, Blik- & Rørarbejderforbundet og 3F, har efter overenskomstens bilag 13 mulighed for at indgå aftale med virksomhederne om, at deres ansættelsesforhold indgås som et funktionærlignende ansættelsesforhold.

Retningslinjer

  • Medarbejdere, der har været beskæftiget på virksomheden i mere end 9 måneder (12 måneder på el-området) kan indgå en aftale om funktionærlignende forhold.
  • Funktionærlignende ansættelsesvilkår aftales individuelt.
  • Ansættelsesvilkårene kan aftales med medarbejdere, der udfører særligt betroet eller kvalificeret arbejde.
  • Aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår er sædvanligvis kun gyldige, hvis vilkårene aftales skriftligt.
  • Indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesforhold kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan behandles til et fagretligt seksmandsmøde.
  • Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død
  • 120 dages reglen kan, selv om den er skriftligt aftalt, ikke gøres gældende, hvis den ansattes opsigelsesvarsel er omfattet af overenskomstens regler om tillidsrepræsentanter.
  • Opsigelsesvarslerne efter funktionærloven er gældende.
  • Der skal betales løn under sygdom som for funktionærer
  • Ancienniteten som timelønnet ansat tæller med for funktionærlignende efter Industri- og vvs overenskomsten i modsætning til funktionærlignende efter El-installationsoverenskomsten.
  • Ændring af en funktionærlignende ansats status til timelønnet medarbejder skal varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. 
Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblanket, som skal bruges ved ansættelse på funktionærlignende vilkår.

Find ansættelsesblanketter her

Lærlinge/elever

Arbejdsgiverne har ved sine kollektive overenskomster med forskellige fagforbund særlige bestemmelser for virksomhedernes uddannelse af lærlinge indenfor bl.a jern- og metalindustrien og vvs-uddannelserne.   

Lærlinge har krav på aflønning efter overenskomsternes mindstesatser samt virksomhedens betaling til fritvalgskonto for lærlingen, ligesom der kan være krav om eksempelvis arbejdsmarkedspension.

For at ansætte en lærling skal virksomheden indgå en uddannelsesaftale med vedkommende. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og være underskrevet inden start i virksomheden.

Efter udfyldelse og underskrift skal den returneres til skolen for at blive registreret. Registreringen af aftalen er samtidig en garanti for, at virksomheden er godkendt af det faglige udvalg til at uddanne inden for det pågældende fag.

Samme forhold gør sig gældende i relation til virksomhedernes uddannelse af elever indenfor eksempelvis kontor og administration.
Udover overenskomsterne for det enkelte faglige område er uddannelsesforholdet i vid udstrækning reguleret af Erhvervsuddannelseslovens og ferielovens bestemmelser.


Senest opdateret 09-09-2020

Kontakt TEKNIQ

Overenskomster og Jura

tekniq@tekniq.dk

4343 6000

Læs også

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.