Om mulighedserklæring

Selv om en medarbejder er syg, behøver vedkommende ikke være 100 % uarbejdsdygtig. Det er filosofien bag mulighedserklæringen.

En mulighedserklæring skal hjælpe virksomheder med at bringe syge medarbejdere hurtigere tilbage i arbejde, og giver samtidig arbejdsgiveren mulighed for at få en sygesamtale med den syge medarbejder.

Mulighedserklæringen har fokus på de arbejdsopgaver, som en medarbejder kan udføre på trods af sin sygdom, og dermed øges muligheden for gradvis eller hel tilbagevenden til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt fravær.

Mulighedserklæringen består af to dele

1) Første del udfyldes af arbejdsgiver og medarbejderen. Her skal parterne i fællesskab vurdere, hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som medarbejderen normalt udfører. Har parterne aftalt skåneinitiativer, skal disse også beskrives.

Medarbejderen har pligt til at møde op til denne samtale inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Hvis dette ikke er muligt, holdes samtalen telefonisk. Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til samtalen med et rimeligt varsel. TEKNIQ anbefaler, at der gives et varsel på fx 2 dage. Deltager medarbejderen ikke i samtalen, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt, medmindre medarbejderen har en rimelig grund til at udeblive fra samtalen. Dette betyder, at arbejdsgiver kan stoppe lønudbetalingen, idet det er en forudsætning for at få løn under sygdom, at pågældende under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til Sygedagpengeloven.

Udfyldelse af første del af mulighedserklæringen er en forudsætning for, at lægen kan udfylde anden del af erklæringen.

2) Anden del af mulighedserklæringen udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med medarbejderen og de oplysninger, som fremgår af første del af erklæringen. Her giver lægen sin vurdering af funktionsnedsættelsen, arbejdsmuligheder, skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Frist for aflevering

Arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår den endelige mulighedserklæring skal være arbejdsgiver i hænde. Fristen skal være rimelig, da medarbejderen skal have tid til at få en aftale hos lægen. TEKNIQ anbefaler, at der sættes en frist på fx 4 dage efter samtalen. Afleveres mulighedserklæringen ikke rettidigt, falder medarbejderens ret til dagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været arbejdsgiver i hænde. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at erklæringen ikke er arbejdsgiver i hænde inden for fristen.

Arbejdsgiveren kan også forlange en skriftlig sygemelding, ligesom det der muligt at bede om en almindelig lægeerklæring som dokumentation for medarbejderens lovlige fravær på grund af sygdom. Der eksisterer ikke længere særlige blanketter til den almindelige lægeerklæring, hvorfor der vil være tale om en såkaldt friteksterklæring, som det også er tilfældet med en varighedserklæring. Se afsnittet om Sygemelding og dokumentation.

TEKNIQ anbefaler:

• At man gennemgår sine rutiner omkring sygemelding og lægeerklæring og tager stilling til, hvordan man vil håndtere dokumentation af sygefravær fremover.
• At man benytter sig af mulighedserklæringen, hvor man enten har mulighed for at beskæftige medarbejderen i andre jobfunktioner eller mener, at en sygesamtale vil kunne medføre mindre fravær. Endelig kan samtalen være nødvendig for at tage de fornødne hensyn til den sygemeldte.
• At man fortsat benytter sig af tro- og loveerklæringer, almindelige lægeerklæringer og varighedserklæringer efter behov og sørger for dokumentation af fremsendelse af anmodning herom, fx ved afleveringsattest .

Senest opdateret 11-10-2016