Håndværkerlisten

Ønsker du at øge din synlighed - både blandt private kunder og andre virksomheder - så skal du tilmelde dig Håndværkerlisten.

Håndværkerlisten er en liste over virksomheder, der skal hjælpe forbrugerne med at finde en garantidækket håndværker, der blandt andet kan lave forskellige energiløsninger. Listen er oprettet og vedligeholdes af Energistyrelsen.

Håndværkerlisten er en underside til www.sparenergi.dk. Det betyder, at når forbrugerne klikker ind for at få gode råd om energieffektiviseringer, så får de samtidig muligheden for at finde din virksomhed som eventuel samarbejdspartner i lokalområdet. Håndværkerlisten har mange tusinde besøgende om måneden og flere eksterne hjemmesider henviser til den - blandt andet kommuner og forsyningsselskaber.

Med andre ord er det rigtig god og gratis reklame, hvis du bruger et par minutter på at tilmelde dig listen. Kravet for at tilmelde sig listen, er at du er medlem af en brancheforening og er tilknyttet en garantiordning. Og det er alle medlemmer af Arbejdsgiverne, når de udfører arbejde for private - så er de netop dækket af Håndværkergaranti.

Klik på linket herunder og følg vejledningen for at tilmelde dig. Yderligere krav vil fremgå af vejledningen. Husk at sætte kryds i feltet 'Arbejdsgivernes garantiordning (Håndværkergaranti)' på første side.

Tilmeld dig her


Senest opdateret 04-09-2019

carsten essler helmer

Carsten Essler Helmer

Branchekonsulent

6317 3360

ceh@tekniq.dk

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.