Kompetenceudvikling for HK'ere

Her er retningslinjerne for kompetenceudvikling efter overenskomsten mellem HK/Privat og det tidligere Arbejdsgiverne.

Medarbejdere i medlemsvirksomheder, der tidligere var under Arbejdsgiverne, har ret til at uddanne sig i arbejdstiden inden for områder, som han eller hun selv vælger. Omkostningerne betales af den kompetenceudviklingskonto, virksomhederne indbetaler til som følge af overenskomsten.
Medarbejderen har ret til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, som ikke nødvendigvis er rettet specifikt mod den enkelte arbejdsplads men alene mod beskæftigelsesmuligheder inden for overenskomsternes dækningsområder og beslægtede områder. Derfor kalder vi det selvvalgt uddannelse. Retten omfatter op til to ugers uddannelse (74 timer) om året.

Ved deltagelse i afgangsprojekter til enten Akademi- eller Diplomuddannelser, hvor der ikke er planlagte ”kursusdage” af uddannelsesudbyder, kan der søges op til 5 dages frihed til udarbejdelse af afgangsprojekt, evt. møde- og kursusdage etc. Til de 5 dage ydes der lønkompensation efter fondens gældende regler. 

  • Medarbejderen skal være omfattet af overenskomsten mellem Arbejdsgiverne og HK/Privat og
  • Medarbejderen skal have været ansat i mindst 6 måneder

Hvis disse kriterier er opfyldt, har medarbejderen ret til selvvalgt uddannelse. Ledige kan ikke søge støtte til uddannelse.

  • Efteruddannelse inden for industriens område
  • Almene kurser
  • Akademiuddannelser inden for for eksempel ledelse og samarbejde
  • Enkeltfag på erhvervsuddannelser
  • Enkeltfag/fagmoduler på erhvervsakademiuddannelser
  • Enkeltfag på diplomuddannelser
  • Enkeltfag på masteruddannelser
  • Private kurser

Undervisningen skal ikke nødvendigvis tilrettelægges som to sammenhængende uger men være delt op på enkeltdage eller timer og dermed gennemføres over en længere periode. Et kursus kan også afvikles over to forskellige kalenderår, så længe det ikke varer mere end to uger pr. år eller højst 74 timer.


Senest opdateret 17-09-2019

uddannelseschef finn kyed

Finn Kyed

Uddannelseschef

Kelvin Strømsholt

Kelvin Strømsholt

Chefkonsulent

kas@tekniq.dk

7741 1581

2891 5520



TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.