Hvilke rettigheder har den registrerede?

Den registrerede har ret til:

  1. Oplysningsret ved indsamling af personoplysninger
  2. Indsigtsret
  3. Ret til berigtigelse
  4. Ret til sletning
  5. Ret til begrænsning af personoplysninger
  6. Ret til dataportabilitet
  7. Ret til indsigelse

1. Oplysningsret ved indsamling af personoplysninger

Som dataansvarlig er det dit ansvar at oplyse følgende til den registrerede person:
  • Identitet og kontaktoplysninger på virksomhedens dataansvarlig,
  • Formålene med behandlingen af data,
  • Den legitime interesse der forfølges af den dataansvarlige eller en tredjemand (f.eks. opfyldelse af kontrakt),
  • Hvilke oplysningerne der ellers videregives.
Derudover skal du oplyse:
  • Hvor lang tid personoplysningerne vil blive opbevaret,
  • Retten til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse. (klik her for at læse mere),
  • Retten til dataportabilitet (klik her for at læse mere),
  • Retten til at trække et samtykke tilbage på ethvert tidspunkt (klik her for at læse mere),
  • Retten til at indgive klage til Datatilsynet, 
  • Om indsamling af oplysningerne er en del af lovkrav eller kontraktkrav og hvad konsekvenserne er, hvis den registrerede ikke afgiver oplysningerne.

2. Indsigtsret

Den registrerede har ret til få indsigt i, hvilke oplysninger I som virksomhed har om personen. Herunder:
  • hvilke oplysninger der behandles
  • behandlingens formål
  • kategorierne af modtagere af oplysningerne 
  • tilgængelig information om hvorfra disse oplysninger stammer

Den dataansvarlige skal give den registrerede enhver oplysning eller meddelelse i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Oplysningerne skal gives inden en måned efter anmodning om indsigt, og som udgangspunkt kan der ikke beregnes et gebyr herfor.

3. Ret til berigtigelse af personoplysninger

Den registrerede har ret til at få urigtige, herunder ufuldstændige, personoplysninger om sig selv berigtiget uden unødig forsinkelse.

4. Retten til sletning af personoplysninger

Den registrerede har ret til at få personoplysninger om sig selv slettet uden unødig forsinkelse, hvis en række betingelser er opfyldt. 

5. Retten til begrænsning af personoplysninger

Den registrerede har ret til at kræve, at den dataansvarlige skal begrænse behandlingen af personoplysninger, hvis en række betingelser er opfylde.

6. Retten til dataportabilitet

Den registrerede har ret til at flytte sine personoplysninger til en anden dataansvarlig. Dette punkt er mest relevant for teleudbydere.

7. Retten til indsigelse

Den registrerede har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, der er baseret på afvejningsreglen. Afvejningsreglen er den hjemmel, der baserer sig på den dataansvarliges afvejning af, om det formål, som den dataansvarlige mener er sagligt og legitimt, overstiger den registreredes frihedsrettigheder, altså bl.a. retten til privatliv, ytringsfrihed, foreningsfrihed og andet.

Det vil sjældent være relevant for installatører. Kontakt TEKNIQ, hvis en kunde eller samarbejdspartner gør indsigelser mod jeres behandling af vedkommendes data.

Vær dog opmærksom på, at persondataforordningen som noget nyt introducerer en absolut indsigelsesret mod en virksomheds brug af personoplysninger til at udøve direkte markedsføring.

Det betyder, at hvis jeres virksomhed indsamler personoplysninger med henblik på at udsende markedsføringsmateriale via e-mails eller fysisk post, så kan registrerede personer til enhver tid bede om at få det stoppet. I skal som virksomhed sikre, at udsendelsen ophører øjeblikkeligt, og at det sker uden omkostninger for den pågældende person.






Senest opdateret 06-04-2018

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.