Hvordan kortlægger og behandler jeg persondata lovligt?

Alt, hvad du foretager dig med personoplysningerne, er en behandling. Det vil sige, at hvis du blot gemmer oplysninger, så er det også en behandling.

Klik her for at læse mere om kortlægning.

Behandling af persondata må ske, hvis det sker ud fra en af følgende begrundelser:

  • Behandlingen er lovlig, rimelig og sker på en gennemsigtig måde. 
  • Oplysninger indsamles til et eller flere udtrykkeligt angivne og lovlige formål. 
  • Der indsamles kun tilstrækkelige, relevante oplysninger, og de er begrænset til, hvad der er nødvendigt. 
  • Oplysningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte. 
  • Oplysningerne opbevares kun, så længe det er nødvendigt i henhold til formålet. 
  • Oplysningerne behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for personoplysningerne. 

Hvad gør jeg, hvis vores databehandling ikke lever op til reglerne? 

Hvis du konstaterer, at virksomhedens behandling af persondata er i strid med reglerne (se ovenfor), skal forholdene bringes i orden med det samme.

Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt TEKNIQ.

Vi anbefaler også, at du besøger PrivacyKompasset, som Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen har udarbejdet.

Ved at besvare de 23 spørgsmål får den dataansvarlige et godt overblik over, om man på nuværende tidspunkt behandler data i overensstemmelser med reglerne, eller om det er nødvendigt at gennemføre yderligere tiltag.


Senest opdateret 06-04-2018

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.