Smarte teknologier i historiske bygninger - Når reglerne ikke må stå i vejen for sikkerheden

Vi står i dag med nye, intelligente teknologier, der kan overvåge, analysere og reagere langt mere nuanceret end gårsdagens anlæg. Spørgsmålet er derfor:
Skal vi tilpasse teknologien til gamle regler – eller er det på tide, at reglerne tilpasses nye og måske i nogle tilfælde bedre løsninger?

Den farligste fase: midlertidig renovering uden virksomt ABA
Den situation, denne artikel især peger på, er midlertidige renoveringer af særligt komplicerede, ældre og fredede bygninger. Det er netop her, bygningen ofte er mest truet af brand:
•    Der er mange håndværkere på stedet, midlertidige installationer, varmt arbejde, støv og rod.
•    De faste brandsikringsanlæg kan være ude af drift, delvist demonteret eller midlertidigt frakoblet.
•    Et fuldt traditionelt ABA-anlæg kan være svært at holde virksomt, samtidig med at lofter åbnes, vægge brydes ned, og installationer flyttes.
Netop i disse perioder kan smarte, fleksible teknologier give en ekstra – eller i nogle tilfælde den eneste realistiske – sikkerhed:
•    Trådløse detektorer, der kan opsættes og flyttes uden indgreb i konstruktionen.
•    Midlertidige overvågningsløsninger for røg, temperatur og elinstallationer i de mest belastede områder.
•    Løbende dataopsamling, som kan give drifts- og byggeledelse et klart overblik over risikoen i realtid.
Hvis sådanne løsninger i praksis løfter brandsikkerheden i renoveringsperioden, er det relevant at spørge, om de alene bør afvises, fordi de ikke passer ind i et eksisterende certificerings- eller godkendelsesregime.

Fra “hvad kræver loven?” til “hvad giver bedst sikkerhed?”
I dag tager projektering og planlægning af brandsikring ofte udgangspunkt i ét primært spørgsmål: Hvad kræver lovgivning, retningslinjer og forsikring? Derefter forsøger man at presse løsningerne ind i den ramme – også i bygninger og situationer, hvor den klassiske tilgang er svær eller næsten umulig at gennemføre uden massive indgreb i konstruktionen.
Det gælder især ved større ombygninger og renoveringer af historiske bygninger, hvor:
•    adgangsforhold og konstruktioner gør faste installationer vanskelige
•    arbejdsgange og etaper betyder, at anlæg må kobles til og fra
•    økonomi og tidspres kan friste til “midlertidige” løsninger, der ender med at være utilstrækkelige.
De nye smarte teknologier lægger op til et paradigmeskifte, fx intelligente sensorer, der kan placeres skånsomt og ikke-invasivt. De kan løbende sørge for overvågning af temperatur, røg, fugt, elinstallationer m.m. Data og analyse kan præsenteres i realtid, og vil kunne opdage afvigelser længe før en traditionel detektor vil reagere.
Hvis denne type løsninger faktisk giver bedre brandsikkerhed i praksis – teknisk, driftsmæssigt og i den konkrete bygning og renoveringssituation – er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at de bliver afvist, alene fordi de ikke passer ind i et eksisterende certificerings- eller godkendelsesregime. Så er det ikke teknologien, der er problemet. Så er det lovgivningen og paradigmet, der bør udfordres.

Lovkrav og forsikring er vigtige – men de er ikke et mål i sig selv
Det er afgørende at understrege, at lovkrav, retningslinjer og forsikringsvilkår ikke er tilfældige. De er sat i verden for at beskytte liv og værdier, skabe ensartethed og tydeliggøre ansvar. Men de er udviklet ud fra bestemte teknologier, bestemte anlægstyper og en bestemt måde at tænke brandsikring på.
Særligt i historiske bygninger, ved ombygninger og i komplekse miljøer kan det skabe et paradoks:
Installatøren, rådgiveren og bygningsejeren kan se, at en ny, intelligent løsning løser flere af de konkrete problemer og giver bedre overblik og sikkerhed – fx under en langvarig renovering, hvor det er urealistisk at have et fuldt traditionelt anlæg i konstant drift. Alligevel kan løsningen støde mod en mur af formkrav, godkendelsesregimer og forsikringsbetingelser, fordi den falder udenfor “det kendte system”.
I den situation bør konklusionen ikke være, at man blindt fastholder gårsdagens løsning – men at rammerne skal udvikles, så de kan rumme dokumenteret bedre løsninger.

Krævede anlæg, smarte systemer og gråzonerne imellem
For TEKNIQs medlemmer og samarbejdspartnere er det vigtigt at kende forskellen på tre niveauer:
1.    Krævede anlæg
Anlæg, der direkte følger af byggelovgivning, BR18, myndighedskrav eller forsikringskrav. Her er der typisk krav om certificering, godkendte komponenter og specificerede standarder.
2.    Smarte tekniske løsninger
Fx IoT-sensorer, avanceret videoanalyse, overvågning af el-tavler og AI-baserede analyser, som kan forbedre brandsikkerheden markant – særligt i midlertidige renoveringssituationer – men som ikke automatisk er godkendt som “brandsikringsanlæg” efter de gældende regler.
3.    Data og rettigheder
Ikke alle systemer må eller kan indsamle og bruge alle typer data. Databeskyttelse, ejerskab til data og privatliv er reelle begrænsninger, som skal håndteres professionelt.
I dag bliver de smarte løsninger oftest henvist til rollen som “supplement”. Men hvis de dokumenteret løser centrale udfordringer bedre end traditionelle anlæg – især i de perioder, hvor risikoen er størst, nemlig under ombygning – bør det åbne for, at kravene og paradigmerne justeres, fremfor at man pr. automatik fastholder det gamle som eneste gyldige svar.

Installatøren i spændingsfeltet – ansvar og mulighed
Installatørerne står midt i spændingsfeltet mellem lovgivning, forsikring, myndigheder, bygningsejere og de teknologiske muligheder. I praksis betyder det:
•    De skal i dialog med bygherre/ejere, forsikringsselskab og myndigheder for at afklare, hvad der kræves – og hvad der kan accepteres, både for den permanente løsning og i renoveringsperioden.
•    De skal sikre, at krævede anlæg bliver etableret, hvor det er påkrævet – og at pauser eller nedtagning i forbindelse med ombygning håndteres ansvarligt.
•    De skal samtidig turde bringe nye, smarte løsninger i spil – ikke kun som ekstra “nice to have”, men som seriøse bud på, hvordan brandsikkerheden faktisk kan blive bedre under både drift og ombygning.
I dag oplever mange installatører, at teknisk velfungerende og innovative løsninger bliver afvist, fordi de “ikke står i skemaet”. Det er både hæmmende for innovationen og potentielt skadeligt for den reelle sikkerhed, når bygningen – særligt under renovering – ender med en løsning, der i teorien er “rigtig”, men i praksis mindre effektiv.

Når loven står i vejen, må den ændres
Hvis vi mener det alvorligt, at historiske og komplekse bygninger skal beskyttes bedre, må vi også acceptere, at lovgivning og standarder ikke er ufejlbarlige. De er udtryk for et bestemt vidensniveau på et bestemt tidspunkt.
Når nye løsninger:
•    er teknisk gennemprøvede og dokumenterede
•    adresserer konkrete risici og udfordringer, som de eksisterende krav ikke håndterer godt nok – fx langvarige renoveringer uden fuldt virksomt ABA
•    og kan implementeres mere skånsomt og realistisk i den konkrete bygning
bør det føre til, at krav, retningslinjer og forsikringspraksis udvikles. Det kan fx ske gennem forsøgsordninger og “regulatoriske sandkasser” for nye brandsikringskoncepter. Mere funktionsbaserede krav, hvor dokumenteret sikkerhed tæller mindst lige så meget som typen af komponenter, kan også komme i spil, ligesom der skal søges et tættere samarbejde mellem brancheorganisationer, myndigheder, forsikringsselskaber og vidensinstitutioner om at evaluere og anerkende nye løsninger.

TEKNIQs rolle: Beskyt medlemmerne | Se systemet efter i sømmene
For TEKNIQs medlemmer er der to parallelle dagsordener:
1.    Her og nu
Installatøren skal stadig sikre, at løsningerne overholder de gældende krav, og at alternative eller smarte systemer enten er godkendt eller tydeligt positioneret som supplement – især når der er tale om midlertidige løsninger under ombygning. Der skal være styr på ansvar, dokumentation og dialog med forsikring og myndigheder.
2.    På længere sigt
Branchen har brug for, at der bliver åbnet for nye måder at tænke brandsikring på. Når teknologien rykker, må lovgivning og praksis rykke med. Her kan TEKNIQ være en aktiv stemme for, at reglerne ikke må blive en spændetrøje, der forhindrer medlemmerne i at levere den bedst mulige brandsikkerhed – især i vores mest sårbare og værdifulde bygninger, og særligt i de perioder, hvor de er allermest udsatte: under renovering.

Reference
Artiklen “How Smart Technologies Improve Historic Buildings Safety” fra Fire Risk Heritage, 6. november 2025
How Smart Technologies Improve Historic Buildings Safety - FIRE RISK HERITAGE