Få styr på udligningsforbindelser - fra lovkrav til praksis
Udligningsforbindelser er en hjørnesten i elsikkerheden, men reglerne kan være komplekse. Få opdateret din viden om alt fra Elsikkerhedsloven til specifikke standarder, så du undgår fejl og tvivl i hverdagen.
Korrekt udførte udligningsforbindelser beskytter liv og materiel. Alligevel er det et af de emner, der skaber flest diskussioner og tvivlsspørgsmål i branchen.
På dette webinar skærer vi igennem de mange holdninger. Vi fokuserer på fakta, love og standarder. Målet er at give dig et klart overblik, så du kan udføre dine installationer med sikkerhed og faglig stolthed.
Vi gennemgår det juridiske fundament i Elsikkerhedsloven og Bekendtgørelse 1082. Men vi bliver ikke ved teorien. Vi dykker ned i de konkrete standarder, du møder i dit daglige arbejde – fra beskyttelse mod elektrisk stød i DS/HD 60364 til maskinsikkerhed i DS/EN 60204-1.
Jørn Jørgensen fra El-konsulenterne guider os igennem reglerne. Jørn har dyb indsigt i både lovgivningen og de praktiske udfordringer, installatørerne møder. Han sikrer, at vi kommer hele vejen rundt om emnet. Jørn er en erfaren formidler og har sæde i Dansk Standard-udvalget S-564, Den Danske Nationalkomite for Elektriske Installationer.
På webinaret får du viden om:
- Lovgrundlaget
Forstå samspillet mellem Elsikkerhedsloven og bekendtgørelserne. - Standarderne
Vi dykker ned i DS/HD 60364-4-41 og DS/EN 61140 om personbeskyttelse. - Potentialudligning i praksis
Hvornår og hvordan udføres beskyttende potentialudligning korrekt? - Særlige områder
Krav til supplerende udligning i baderum og landbrug. - Maskiner
Udligning på maskinanlæg efter DS/EN 60204-1. - Verifikation
Sådan kontrollerer og dokumenterer du, at udligningen virker.
Vi slutter af med debat og spørgsmål, så du har mulighed for at få svar på dine konkrete udfordringer.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt Ulrik Hjorth-Andersen og hør om medlemskab hos TEKNIQ, så kvitterer vi med et link til deltagelse i webinaret.