Fleksibel planlægning af arbejdstiden - få det meste ud af tiden
Muligheder til virksomheder, som beskæftiger sig med kritisk infrastruktur
Vi lever i en ny tid. Truslerne er komplekse, alvorlige – og kommer fra alle sider. Det betyder flere opgaver til det tekniske erhvervsliv med at vedligeholde og sikre den kritiske infrastruktur.
Opgaverne kan være forskellige, men fælles for opgaverne er, at de ofte opstår akut og ofte er uden for den almindelige arbejdstid.
Det kan være svært som virksomhed at planlægge arbejde i dagtimerne for de medarbejdere, der er på rådighedsvagt – når man ikke ved, om medarbejderne får et udkald, og måske ikke kan møde til normal tid næste morgen – hvor virksomhederne skal være opmærksomme på arbejdsmiljøreglerne.
For de virksomheder, der passer på Danmarks kritiske infrastruktur, og har medarbejdere der arbejder på rådighedsvagt er, der både i arbejdsmiljøloven og overenskomsten mulighed for en fleksibel og effektiv arbejdstidsplanlægning.
På webinaret får du en gennemgang af:
- Reglerne i arbejdsmiljøloven om rådighedsvagt ved kritisk infrastruktur (bilag 1-arbejde)
- Mulighederne for fleksibel arbejdstidsplanlægning i overenskomsterne – alt sammen med henblik på at give virksomhederne mulighed for at kunne tilrettelægge arbejdet og produktionen mest effektivt.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams.
Du modtager link og vejledning til webinaret i bekræftelsen, når du er tilmeldt.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt Ulrik Hjorth-Andersen og hør om medlemskab hos TEKNIQ, så kvitterer vi med et link til deltagelse i webinaret.