Flere hænder og mere fleksibilitet – se muligheder i vikarer som vejen til kvalificeret arbejdskraft
Kun for medlemmer
Store projekter, korte deadlines og svingende ordreindgang presser det tekniske erhvervsliv. Samtidig er der mangel på faglærte, som gør det stadig vanskeligere af skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Derfor ser flere og flere virksomheder mod vikarbureauer for at kunne sige ja til flere opgaver – uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Men hvordan kommer man i gang og hvad skal man være opmærksom på?
Sammen med vikarbureauet Moment sætter vi fokus på, hvordan det tekniske erhvervsliv kan bruge vikarer, så det skaber reel værdi.
På webinaret får du bl.a.:
Indsigt i de generelle udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i branchen
Redskaber til at vurdere om internationale profiler kan være en del af løsningen til at skaffe kvalificeret arbejdskraft
Viden om opmærksomhedspunkter, faldgruber, erfaringer og den værdi, der kan ligge i det.
Virksomheden Coonect, som allerede bruger vikarer i stor stil, deltager også og fortælle om deres erfaringer med brug af vikarer og hvorfor det for dem har været afgørende at gå vejen med vikarer.
Webinaret henvender sig til ledere, HR-medarbejdere og andre planlæggende medarbejdere, som overvejer at bruge vikarer eller allerede gør det – og gerne vil have endnu mere ud af samarbejdet.
Tilmelding Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du modtager link og vejledning til webinaret i bekræftelsen, når du er tilmeldt.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt Ulrik Hjorth-Andersen og hør om medlemskab hos TEKNIQ, så kvitterer vi med et link til deltagelse i webinaret.