Samarbejde på tværs af forskelle – generationer, køn og inklusion
Kun for medlemmer
Oplever du, at nutidens lærlinge er anderledes end dengang, du selv startede i lære?
Den 17. marts kl. 10.00 – 11.30 inviterer Dansk El-Forbund og TEKNIQ til et webinar om, hvordan forskelle i alder, erfaring, køn og personlighed spiller ind i hverdagen – og hvordan du kan få det til at fungere i praksis.
Webinaret er rettet mod virksomhedsejere, lærlingeansvarlige, mentorer og faglærte i det el-tekniske erhvervsliv, der arbejder med lærlinge til dagligt.
Det får du på webinaret:
- Konkrete måder at skabe en arbejdsplads, hvor alle lærlinge føler sig velkomne og motiverede – og som de taler godt om i deres netværk.
- Indsigt i din rolle som rollemodel: Lærlinge gør, som du gør – ikke som du siger.
- Praktisk viden om unges psykologi, herunder hvad der skaber trivsel og arbejdsglæde, og hvilke tegn der kan pege på mistrivsel.
- Enkle greb til at undgå misforståelser og styrke samarbejdet, så hverdagen kører mere gnidningsfrit.
- Konkrete råd til, hvordan du håndterer udfordringer, når forskelle i erfaring, tempo og kommunikation skaber friktion.
- Du lærer, hvordan du får det til at fungere i praksis – ude på pladsen, sammen med de lærlinge, du har med at gøre.
- Det, du skal vide om generationsforskelle med særligt fokus på Gen Z.
- Det, du skal vide om kønsforskelle med særligt fokus på trivsel og motivation.
- Tegn på mistrivsel – og hvordan du reagerer i tide.
- Mentoring: En kort brugbar definition af mentoring af lærlinge. Teknikker til at styrke lærlingens faglige stolthed og tilknytning til både læreplads og studie.
- Aktiv lytning – hvordan du viser lærlingen, at du forstår dem, og får bedre samtaler i hverdagen og undgår misforståelser og konflikter.
- Cases: Virkelighedsnære situationer, som du måske allerede kender fra hverdagen.
Efter webinaret ved du, hvordan du:
- Får samarbejdet til at fungere bedre, også når I er forskellige.
- Skaber en arbejdsdag, hvor alle lærlinge føler sig velkomne og som en del af holdet.
- Tager små problemer i opløbet på en god måde.
- Bidrager til mere inklusion og diversitet i virksomheden.
- Styrker relationen til lærlingen gennem klare beskeder, aktiv lytning og tydelig kommunikation.
Tilmelding
Tilmelding til webinaret foregår via dette link:
Tilmelding: Samarbejde på tværs af forskelle – generationer, køn og inklusion