Fyraftensmøde vedr. asbest
Andet asbestarbejde – ny uddannelse og praktisk håndtering Torsdag d. 4. december kl. 16.00 Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Åbybro I samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne og TEKNIQ VVS Nord.
Kære medlem af TEKNIQ-El Vendsyssel.
Asbest er stadig en udfordring, vi møder i hverdagen – og nu kommer der nye krav til uddannelse og håndtering.
Derfor inviterer vi dig til et spændende og lærerigt fyraftensmøde, hvor du får styr på de nye regler inden de træder i kraft den 21. december.
Vi får besøg af Thomas Stenbakken, konsulent ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus), som vil:
- Gennemgå den nye uddannelse "Andet asbestarbejde" og forklare forskellen på den nuværende.
- Give konkrete eksempler på, hvor man som elektriker eller VVS’er støder på asbest.
- Dele praktiske løsninger til sikker håndtering af asbest – og svare på spørgsmål fra deltagerne.
Program:
Kl. 16.00: Vi starter med kaffe og brød
Kl. 16.15: Oplæg ved Thomas Stenbakken, Bam-Bus
Kl. 18.00: Middag og hyggeligt samvær
Hvem: Arrangementet er for ejere, ledere, overmontører mm.
Pris: 150 kr./person.
Tilmelding:
Tilmelding sker ved at overføre beløb til kontonummer: 7400 - 1031876 senest tirsdag d. 25. november – skriv navnet på virksomhed og antal personer i kommentarfeltet.
Spørgsmål vedr. tilmelding, så er I velkommen til at kontakte Lene Therkildsen lht@pjtservice.dk, Mobil: 22459606.
Glæd dig til en informativ og hyggelig eftermiddag med kolleger – og bliv klædt på til de nye krav omkring asbestarbejde!
Med venlig hilsen
Lokalafdelinger og Lokalkredse VVS & EL i Nordjylland