ISO 9001 certificering
TEKNIQ Sikring tilbyder medlemmerne et ISO 9001:2015 rammesystem.
I bestræbelser på at sikre et til stadighed opdateret ISO 9001-system, er TEKNIQ Sikring indgået i et samarbejde med LEKON Rådgivning. Således vil TEKNIQ Sikrings fremtidige ISO 9001 blive holdt opdateret i LEKONS digitale ledelsessystem kaldet Ledoc.
Rammesystemet tjener stadig det formål, at medlemmerne på en enkel og nem måde kan opbygge et ISO 9001-kvalitetsledelsessystem for udvalgte forretningsområder.
Kvalitetsledelsessystemet indeholder samtlige kravelementer og forslag til procedurer samt bilag, der er nødvendige for at opfylde Sikkerhedsstyrelsens krav til kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder, BEK nr 725 af 12/06/2024 - Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet.
De forretningsområder, som er dækket, er:
Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (DBI) retningslinjer for:
- ABA-installationsvirksomheder
- ABV-installationsvirksomheder
- AVA-installationsvirksomheder
- Virksomheder der udfører El-termografering
Forsikring & Pensions kravspecifikationer for
- AIA-installatørvirksomheder
- ADK-installatørvirksomheder
- TVO-installatørvirksomheder
- MIS-mekanisk sikring
Alle relevante GDPR-elementer for de ovennævnte områder vil blive auditeret i systemet. Andre områder, som Ledoc på foranledning af TEKNIQ Sikring vil blive indrettet til at kunne håndtere i ét og samme system
LEKON Rådgivning udarbejder relevante procedurer for certificering også for ISO 27001, ISO 14001 og ISO 45001. Derudover vil der blive indarbejdet auditeringsrutiner for procedure for leverandører til NIS2 og CER-virksomheder. Spørgsmål til rammesystemet kan stilles til Sikringsgruppens konsulent Per Reinholdt på pre@tekniq.dk