AB Electric bygger eget lærlingeakademi: Nu blive alle lærlingene fastansat

Hos medlemsvirksomheden AB Electric med knap 80 medarbejdere fylder unge og lærlinge mere og mere i hverdagen. Virksomheden har i dag 14 lærlinge og sigter mod 18–20 lærlinge og to juniormesterlærlinge ved udgangen af 2027.

- Vi mangler hænder i branchen, og så er vi nødt til at tage ansvar for at uddanne dem selv. Men det kræver mere end bare en læreplads. Man er nødt til at bygge noget ekstra ovenpå, hvis unge skal vælge – og blive i – faget, siger strategisk HR-chef Jan Jespersen.

Lærlingeakademi som sikkerhedsnet

Udgangspunktet er AB Electrics eget “Lærlingeakademi” – et internt forløb, der både har et socialt og et fagligt spor.

Akademiet giver lærlingene deres eget fælles rum, hvor de kan mødes og være unge sammen, tre faste mentorer i virksomheden samt et fagligt sikkerhedsnet, der følger deres udvikling tæt

– Lærlingeakademiet er vores garanti til de unge: Når du er færdig her, kan du dit fag. Skolen leverer naturligvis meget, men nogle gange gør den det ikke godt nok til den enkelte. Så prikker vi til skolen, spørger hvad der sker – og tilbyder at hjælpe med løsninger, forklarer Jan Jespersen.

Resultatet kan mærkes: Hvor det tidligere kun var en del af lærlingene, der skrev svendeaftale efter endt uddannelse, siger alle lærlinge nu ja til at fortsætte hos AB Electric – bortset fra én, der valgte et andet fag.

AB Electric bruger også praktik og fritidsjob aktivt som indgang til faget. Unge på 14–15 år, der kommer i erhvervspraktik, får ikke en kost i hånden og lov til at feje i to uger.

– Når vi siger ja til en praktikant, så mener vi det. De kommer rundt i både industri- og installationsafdeling og er ude med forskellige svende. De skal opleve faget rigtigt – ikke bare se på, siger Jan Jespersen.

Rasmus: Fra skoletræt til kommende elektriker

En af de unge, der har fået en ekstra chance, er Rasmus. Han gik “iskoldt i skolen” i 9. klasse, var dybt skoletræt og stærkt ordblind – og overbevist om, at han derfor aldrig kunne blive elektriker.

Via en lokal skole og den nye juniormesterlæreordning kom han i kontakt med AB Electric. Aftalen blev, at han er i virksomheden to dage om ugen, får særlig læseundervisning én dag og går i skole de sidste to dage.

I tæt samarbejde mellem skole og virksomhed er der lavet en samlet pakke med læselærer og ekstra tid til prøver, digitale hjælpemidler og apps til ordblinde samt fast tilknytning til Lærlingeakademiet.

– Det viste sig hurtigt, at det eneste, Rasmus reelt har brug for støtte til, er læsningen. Håndværksmæssigt er han stærk. Alt det, han troede, han ikke kunne på grund af bogstaverne, kan han nu, fordi vi har bygget et system rundt om ham, siger Jan Jespersen.

Rasmus har allerede skrevet kontrakt om læreplads og starter på grundforløb 2 til august. En fast kunde har ovenikøbet insisteret på, at hans timer skal faktureres, fordi han “skal have penge for det her”.

Sådan kommer andre virksomheder i gang

Ifølge Jan Jespersen kræver en stærk lærlingeindsats først og fremmest, at virksomheden beslutter sig for at tage opgaven personligt og langsigtet:

• Afsæt tid og ressourcer: Det her kan ikke klares på rutinen. Der skal være timer i kalenderen til samtaler, opfølgning og samarbejde med skolerne.
• Find de rigtige mennesker internt: Det behøver ikke være den fagligt dygtigste svend. Det kan lige så godt være en sekretær eller en ingeniør, der har overskud og hjerte til at tage sig af de unge.
• Gør mandskabsbehandling til kerneværdi: Man skal ville bruge det ekstra kvarter på en lærling, der har det svært – i stedet for bare at give et klap på skulderen. Det er dér, forskellen opstår.

– I en branche, hvor en svend kan gå rundt om hjørnet til en konkurrent for en femmer mere i timen, er det helt afgørende, at vi selv opbygger og fastholder den næste generation. Lærlingene er ikke en omkostning – de er vores fremtid, siger Jan Jespersen.

Du kan lytte til hele podcasten med Jan Jespersen fra AB Electric i nedenståede.