Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed er ”going concern”, er helt afgørende for regnskabsaflæggelsen, men er i en tid med storpolitisk uro ikke altid nemt at besvare. Meget kan hurtigt ændre sig.
Langt de fleste virksomheder har heldigvis en både sund og stærk økonomi og kan derfor uden problemer aflægge regnskab efter årsregnskabslovens almindelige regler og uden at skulle omtale forudsætningerne for at kunne fortsætte driften.
Der findes imidlertid også virksomheder med en anstrengt likviditet eller som på anden måde er udfordret. De kan ikke aflægge regnskab uden en omtale af, hvorvidt de er ”going concern”.
Graden af usikkerhed om fortsat drift afspejles i kravene til de oplysninger, der skal gives i årsrapporten, og som er nødvendige for, at regnskabslæseren kan få et klart billede af virksomhedens tilstand. Disse oplysningskrav kan i tabelform vises således:
Vurderingen af, hvorvidt virksomheden er ”going concern”, skal foretages i forbindelse med regnskabsaflæggelsen – i princippet helt frem til datoen for underskrivelsen af årsrapporten – og skal foretages for en periode på minimum 12 måneder fra balancetidspunktet.
Det er ikke altid nogen nem vurdering. En undersøgelse fra tiden efter finanskrisen i 2008 viste således, at en ikke ubetydelig del af de selskaber, der i 2011 gik konkurs indenfor ét år efter deres seneste balancedag, hverken havde forbehold eller fremhævelse af forhold i deres regnskab. Undersøgelsen er næppe retvisende for forholdene i dag, men den illustrerer, at tingene hurtigt kan ændre sig, og at en ”going concern”-vurdering er udtryk for et øjebliksbillede på vurderingstidspunktet.
Selvom der er klare indikationer på udfordringer, fx en lav likviditetsgrad, behøver der ikke være tvivl om virksomhedens fortsatte drift, hvis der fx foreligger en stærk støtteerklæring fra moderselskabet. Men i givet fald skal der i noten ”Forudsætninger for fortsat drift” redegøres for indholdet af støtteerklæringen.
Hvis der er væsentlig usikkerhed, men ledelsen stadig vurderer, at regnskabet kan aflægges efter princippet om ”going concern”, skal der medtages en note om usikkerheden, ligesom denne – eventuelt i en lidt kortere form – skal omtales i ledelsesberetningen.
I noten skal der redegøres fyldestgørende for de forhold, der rejser tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, sådan at regnskabslæseren forstår de forudsætninger og overvejelser, der ligger til grund for ledelsens valg af at aflægge regnskabet med fortsat drift for øje.
Regnskabet skal aflægges efter det såkaldte realisationsprincip. Det betyder, at aktiver og gæld mv. skal nedskrives til de værdier, som de kan realiseres til. Det er ikke udtryk for en ændring af regnskabspraksis, men skal dog omtales.
