Dom: Funktionær var lovligt syg – selvom hun var raskmeldt hos kommunen

Kan en medarbejder bruge en sygemelding til at undgå at møde på arbejde, fordi vedkommende er raget uklar med arbejdsgiver? Og kan en lægeerklæring være grundlag nok til at erklære medarbejderen for syg, selvom medarbejderen er erklæret rask nok til at arbejde i en anden virksomhed? 

- Det er vigtige spørgsmål, som TEKNIQ ville have afklaret på et medlems vegne via en retssag, som TEKNIQ desværre tabte. Sagen viser, hvor svært det er at udfordre praksis om tvivlsomme sygemeldinger, som arbejdsgiver i dag forventes at betale for, siger Kim Koch, juridisk konsulent og advokat hos TEKNIQ, der har ført sagen på vegne af medlemsvirksomheden. 

Sagen begyndte, efter en medlemsvirksomhed i sommeren 2021 havde fået en ny direktør, der skulle rette op på økonomien. Produktionen skulle digitaliseres og strømlines af medlemsvirksomhedens it-medarbejder, men han ville hellere fokusere på marketing, hvilket også var en del af hans arbejdsopgaver. 

Efter flere møder mellem direktøren og it-medarbejderen kulminerede situationen den 23. september 2023, da direktøren igen bad ham om at fokusere på omlægningen af produktionen. IT-medarbejderen forlod mødet i vrede med beskeden om, at medlemsvirksomheden så bare kunne fyre ham. Det ville direktøren dog ikke. 

Mor ringede til bestyrelsesformand 

Derefter gik it-medarbejderen ind på kontoret til sin mor, der havde været ansat som funktionær i medlemsvirksomheden i 34 år. Funktionæren ringede derefter til bestyrelsesformanden, der bad hende om at løse konflikten om sønnens arbejdsopgaver med direktøren.

- Bestyrelsesformanden var noget overrasket og forklarede funktionæren, at han ikke blandede sig i den daglige drift. Derudover bakkede han fuldt ud op om direktøren, forklarer Kim Koch. 

Efter telefonsamtalen meddelte funktionæren direktøren, at hun og sønnen begge holdt fri og nu gik hjem. 

Dagen efter fuldtidssygemeldte funktionæren sig med stresssymptomer og var sygemeldt indtil den 6. februar 2024.  

Undervejs i sin sygemelding blev funktionæren i oktober 2023 opsagt med seks måneders varsel på grund af omstruktureringer i medlemsvirksomheden, der betød, at funktionærens opgaver blev outsourcet og stillingen nedlagt. 

Rask nok til at arbejde – et andet sted 

I januar 2024 modtog medlemsvirksomheden et brev om, at kommunen ville stoppe udbetalingen af sygedagpengerefusion, da funktionæren nu var ”raskmeldt i forhold til det brede arbejdsmarked” på baggrund af en lægefaglig vurdering. 

- Det undrede jo medlemsvirksomheden noget, for funktionæren var stadig sygemeldt hos dem. Men hun var vurderet rask nok til at komme i arbejdsprøvning på en anden arbejdsplads, fortæller Kim Koch. 

Af statuserklæringen, som funktionærens læge havde indsendt til kommunen, fremgik det, at der nok ikke ville gå længe, inden funktionæren kunne starte op i en deltidssygemelding. Funktionæren kunne dog ikke forestille sig at komme tilbage til medlemsvirksomheden.

Derfor undrede det TEKNIQ, at funktionæren ikke havde oplyst medlemsvirksomheden om sin restarbejdsevne, fordi den lægefaglige vurdering ikke angav, hvorfor funktionæren ikke kunne arbejde hos netop medlemsvirksomheden. 

- Funktionæren var stadig ansat i medlemsvirksomheden indtil den 30. april 2024 og havde derfor, efter vores opfattelse, pligt til at stille sin restarbejdsevne til rådighed for arbejdsgiveren. Hvis man er i stand til at arbejde, men ikke har lyst til at arbejde for sin nuværende arbejdsgiver, så må man sige op, siger Kim Koch. 

Medlemsvirksomheden bortviste derfor funktionæren den 6. februar 2024 for at have undladt at stille sin restarbejdsevne til rådighed for sin arbejdsgiver. Funktionæren havde desuden udleveret sin lægejournal til medlemsvirksomheden, men havde udstreget punkter, som var vigtige for at arbejdsgiver kunne vurdere hendes arbejdsevne. 

Det kunne medlemsvirksomheden se ved at sammenholde lægejournalerne og akterne fra kommunen, som virksomheden fået indsigt i. Funktionæren blev derfor også bortvist for illoyal adfærd for at tilbageholde de vigtige oplysninger. Funktionæren rejste derefter en sag mod medlemsvirksomheden om erstatning og godtgørelse for uberettiget bortvisning. 

Byret var ikke enig 

Efter at TEKNIQ og funktionærens fagforening, HK Danmark, ikke kunne nå til enighed i det fagretlige system, kom sagen for byretten i februar 2025. 

TEKNIQs påstand var, at funktionæren ikke reelt havde været syg, men havde været utilfreds med direktørens behandling af sønnen. 

Byretten fandt dog til fordel for HK Danmark, der mente, at funktionæren havde været sygemeldt i hele perioden og ingen restarbejdsevne havde haft. Derfor var bortvisningen også uberettiget. Afgørelsen undrer Kim Koch. 

- TEKNIQ mener, at dommen er forkert, fordi beviserne peger på utilfredshed med arbejdsforholdene og ikke en reel sygemelding. Funktionæren har selv under byretssagen forklaret, at hun sygemeldte sig, fordi hun mente, at direktøren behandlede hendes søn dårligt. Som retsstillingen er nu, kan man altså sygemelde sig, hvis man er uenig med sin arbejdsgiver, og så kan man ikke røres. Det mener vi ikke er rimeligt, siger Kim Koch. 

Medlemsvirksomheden blev dømt til at betale 344.217,50 kroner til funktionæren, samt sagens omkostninger på 60.775 kroner. TEKNIQ har anket dommen til landsretten og sagen er endnu ikke berammet.