EU vil give europæisk stål en fordel i offentlige projekter

Kina og andre tredjelande har længe presset markedet med statsstøtte og lave klimakrav. Det har gjort det svært for danske og europæiske industrivirksomheder at konkurrere på lige vilkår.

Nu svarer EU. Med det nye udspil "Industrial Accelerator Act" foreslår EU-Kommissionen, at offentlige milliarder i langt højere grad skal bruges på at købe europæisk og grønt. Det skal sikre, at skattekroner i offentlige bygge- og infrastrukturprojekter går til virksomheder, der spiller efter de samme regler.

– Efter mange år med massiv konkurrenceforvridning er det positivt, at EU i højere grad vil bruge sin indkøbskraft til at understøtte europæisk produktion og et mere fair marked, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.

Bindende krav fra 2029

Helt konkret lægger Kommissionen op til, at der fra 1. januar 2029 skal stilles faste krav, når det offentlige sender opgaver i udbud. Kravene lyder på:

• Mindst 25 procent af det anvendte stål skal være lav-CO2-stål.
• Mindst 25 procent af aluminiummet skal være lav-CO2 og produceret i EU.
• Mindst 5 procent af beton og mørtel skal være lav-CO2 og produceret i EU.

Derudover vil EU indføre gradvise krav om, hvor teknologien kommer fra. Det gælder blandt andet varmepumper, vindenergi og el-infrastruktur – områder, der fylder meget i ordrebøgerne hos det tekniske erhvervsliv.

Kan markedet følge med?

Formålet er klart: Ved at stille krav skaber man et marked for de europæiske virksomheder. For stål- og metalindustrien kan det betyde mere stabile vilkår.

Men hos TEKNIQ peger man også på virkelighedens udfordringer. For selvom produktionen af stål med et lavt CO2-indhold er i gang i Europa, er udbuddet stadig begrænset. Priser og leveringssikkerhed svinger, og lovgivningen risikerer at overhale virkeligheden.

– Kravene giver kun mening, hvis virksomheder reelt kan få adgang til de materialer, der efterspørges. Reguleringen må ikke løbe foran markedets faktiske kapacitet, siger Maria Schougaard Berntsen.

Pas på papirarbejdet

Selvom kravene formelt set gælder i de store offentlige udbud, vil konsekvenserne ramme hele værdikæden.

Mange underleverandører og bearbejdende virksomheder producerer ikke selv råstålet, men leverer komponenter og løsninger. De risikerer at stå med en stor administrativ opgave, hvis de skal dokumentere CO2-aftryk og oprindelse for hvert eneste led, fordi data ofte ligger hos de store producenter længere oppe i kæden.

Derfor er det afgørende, at kravene placeres det rigtige sted: Hos dem, der har dataene. Hvis bureaukratiet skubbes ned til de mindre underleverandører, der ikke har indflydelse på materialevalget, risikerer man at spænde ben for ellers konkurrencedygtige virksomheder, mener TEKNIQ.