Firetrinsraket skyder fart på den grønne omstilling

 Fra 2026 bliver elafgiften for almindelige forbrugere nærmest fjernet. Det betyder kontant besparelse for danskerne og et kraftigt signal om, at Danmark vil elektrificere. Regeringen vil arbejde mod omlægge varmepumpetilskud til et fast fradrag, og kommunerne får friere rammer til solceller. Dertil kommer beslutningen om at gøre Bornholm til energiø med minimum 3 GW havvind. 

-Vi ser ikke bare enkeltstående tiltag, men en koordineret firetrinsraket, der trækker i samme retning: Mere el og mere grøn energi, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, i den seneste podcast Hørt! 

Varmepumper uden stop-go-effekter 
Skiftet fra puljer til skattefradrag for varmepumper vil gøre det langt nemmere for familier at planlægge energirenovering. Fradrag skaber ro og forudsigelighed i markedet og undgår de bølger af kunstige booms og stilstand, som puljesystemet har medført. 

-Det giver en mere stabil efterspørgsel, hvis vi konverterer puljer til fradrag, som også gør det lettere for virksomhederne at planlægge bemandingen og holde på folk, forklarer Maria Schougaard Berntsen. 

Ladestander-markedet åbnes op 
Ophævelsen af elafgiften betyder også, at private elbilister ikke længere behøver en operatør for at få refusion. Det åbner markedet for flere installatører, der nu frit kan byde ind på opsætning af ladestandere. Især for mindre virksomheder er det en ny mulighed for at få del i et voksende marked. 

Bornholm som gamechanger 
Bornholms rolle som kommende energiø kan skabe milliardinvesteringer i havvind og store opgaver for industrien. 

-De landbaserede anlæg er ikke udbudt endnu, men det her kan blive et nøgleprojekt for mange medlemsvirksomheder, både som underleverandører og samarbejdspartnere i værdikæden, siger Maria Schougaard Berntsen. 

Kommunale solcelleprojekter på vej 
Fremover slipper kommunerne for at oprette selvstændige energiselskaber for at installere solceller på egne bygninger. Det fjerner en stor barriere og kan øge efterspørgslen markant. 

-Kommunerne har tusindvis af bygninger. Hvis vi bare får solceller på halvdelen af dem, kan det dække op mod 10 procent af Danmarks elforbrug, siger Maria Schougaard Berntsen. 

Hvad gør man som virksomhed? 
Hvis man vil være med på de store opgaver, kræver det, ifølge TEKNIQ, at man forbereder sig. Det handler blandt andet om: 

• At bruge sin tekniske viden til at indgå i dialog med kommunen 
• At søge samarbejder i industrien 
• At holde sig orienteret om udbud og deltagelseskrav 

-Kommuner, der skal have solceller op, har i første omgang brug for en teknisk ven, der er ekspert i, hvor stor effekt det kan få og hvor det giver mening. Den rolle ligger perfekt til installatøren. Og hvis man er på jagt efter opgaver som underleverandør til Bornholm, så skal man finde andre i industrien, som ens kompetencer supplerer, så man har alliancerne klar, når udbuddet ruller, siger Maria Schougaard Berntsen.  

Flere hænder og skarpere prioritering 
En bremseklods i den grønne omstilling kan blive mangel på medarbejdere. Selvom tilgangen til erhvervsuddannelserne er stigende, og flere seniorer bliver længere, er der behov for endnu flere faglærte. Derfor skal virksomhederne også overveje, hvordan de bruger deres tid og ressourcer bedst: 

-Prioritér de opgaver, I er gode til, og hvor der er penge på bunden. Og brug teknologien til at effektivisere, hvor det giver mening, så medarbejderne bruger deres tid på det, der giver valuta på bundlinjen, siger Maria Schougaard Berntsen. 

Der er ingen tvivl om, at tempoet i den grønne omstilling er steget markant – og at virksomhederne i det tekniske erhvervsliv står centralt i arbejdet med at gøre ambitioner til konkret handling. 

Vil du høre hele analysen og blive klogere på mulighederne for din virksomhed? 

Lyt til hele podcasten "Grøn turbo: Fra politik til praktik".