
TEKNIQ søger lærlinge, der brænder for deres fag og vil være værter for elektriker- og vvs-uddannelsesområdet ved EuroSkills 2025 i Herning. At være vært er en stor oplevelse for lærlingen og en vigtig mulighed for at tiltrække flere unge til de tekniske uddannelser.
EuroSkills 2025 i Herning bliver Danmarks største uddannelsesevent nogensinde. Det løber af stablen 10.-12. september, hvor over 600 unge fra hele Europa dyster i 38 fagdiscipliner, og tusindvis af besøgende – herunder skoleelever, forældre, politikere og virksomheder – får et unikt indblik i fremtidens faglighed og håndværk.
Elektrikeruddannelsen og VVS-energiuddannelsen har deres egen hal på messen, og TEKNIQ har brug for lærlinge fra de to uddannelser, der brænder for deres fag, og som har lyst til at tage imod gæster og fortælle om deres fag og om aktiviteterne i hallen. Disse værter får en central rolle i formidlingen af deres fag til de besøgende i Hal F, hvor de skal:
At være vært ved EuroSkills er ikke bare en opgave – det er en investering i lærlingens faglige og personlige udvikling. De får:
EuroSkills er en enestående platform og et udstillingsvindue, hvor flere unge får øjnene op for at gå den faglærte vej og vælge en teknisk erhvervsuddannelse – til gavn for hele branchen.
Det er i virksomhedernes interesse, at flere unge vælger en grøn, teknisk erhvervsuddannelse, så virksomhederne også i fremtiden har adgang til den faglærte arbejdskraft, der er nødvendig for at løse opgaverne i den grønne omstilling.
Arrangementet er en reklamesøjle for erhvervsuddannelserne og en mulighed for at:
TEKNIQ håber, at medlemsvirksomhederne vil bakke op ved at give jeres lærlinge fri til at deltage som værter. Det er en investering i både jeres lærling og i branchens fremtid. Der er tale om få dages deltagelse, og TEKNIQ sørger for alt det praktiske – inkl. beklædning, oplæring og forplejning.
Vil du tilmelde en lærling som vært til EuroSkills 2025 eller høre mere om arrangementet, kontakt politisk konsulent Andreas Lundberg Petersen på e-mail: alp@tekniq.dk