Har du styr på registreringen af udenlandsk arbejdskraft?
Publiceret:29. jan. 2026
Skrevet af:Frank Barrit, statsautoriseret revisor, BDO
Danske virksomheder, der bruger arbejdskraft fra fx England, USA, Kina eller Indien, bør være opmærksomme på de nye regler for registrering i RUT-registret, idet disse må forventes at medføre øget kontrol fra skattemyndighedernes side.
Når danske virksomheder indgår aftale med en udenlandsk underleverandør om udførelse af arbejde i Danmark, skal underleverandøren registrere de medarbejdere, der sendes til Danmark for at løse opgaven, i det danske RUT-register. Pligten til registrering gælder også ved indstationering af medarbejdere fra et udenlandsk koncernforbundet selskab.
Med virkning fra 2026 er registreringen i RUT udvidet til at omfatte følgende dokumenter, når der er tale om medarbejdere, som er statsborgere i fx England, USA, Australien, Kina eller andre lande udenfor EU/EØS og Schweiz:
Aftalen mellem den udenlandske virksomhed og den danske hvervgiver om det arbejde, der skal udføres.
Ansættelseskontrakterne for de medarbejdere, der sendes til Danmark.
De pågældende medarbejderes opholds- og arbejdstilladelse.
Selvom det er den udenlandske underleverandør, der har ansvaret for en korrekt registrering i RUT, så har deres danske kunde (hvervgiveren) pligt til at efterse, at det er sket, hvis der er tale om arbejde indenfor for eksempel byggeri og anlæg.
Den danske virksomhed har således pligt til senest tre dage efter, at arbejdet er begyndt at underrette Arbejdstilsynet, hvis den ikke har modtaget dokumentation for registreringen. Gør den ikke det, kan det koste en bøde.
Skattemæssig betydning
Uagtet at formålet med de nye regler er at gøre det muligt for myndighederne at vurdere om udstationeringen til Danmark er sket efter udstationeringsreglerne, eller om medarbejderen skal have en arbejdstilladelse efter danske regler, så kan de også få skattemæssig betydning.
Dette fordi de uploadede dokumenter også bliver tilgængelige for skattemyndighederne og derfor må antages at ville blive brugt i deres kontrolarbejde i forhold til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft.
Den største udfordring for danske virksomheder består i denne forbindelse af risikoen for at blive anset for omfattet reglerne om arbejdsudleje. De medfører, at virksomheden er pligtig til at indeholde arbejdsudlejeskat med 35,6 % af vederlaget til den udenlandske underleverandør.
En skat, som virksomheden hæfter for, hvis den ikke gør det. Meget ofte rejser Skattestyrelsen krav om indbetaling af arbejdsudlejeskat flere år tilbage i tid, jf. denne tidligere artikel.