Overgangsfasen er slut, og import af stål og aluminium kræver nu fuld betaling for CO2-udledning. Bliv klogere på priser og autorisationsordning på Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsens webinar.
Overgangsfasen er slut og siden 1. januar 2026 har CBAM-reglerne været i den definitive fase med fulde finansielle forpligtigelser.
Hvis din virksomhed importerer CBAM-varer, som stål og aluminium, og I har rapporteret udledninger i overgangsperioden fra oktober 2023 – december 2025, skal virksomheden fra 1. januar 2026 have status som autoriseret CBAM-deklarant.
Det markerer samtidig den definitive fase med fulde finansielle forpligtigelser, hvor CBAM-certifikater bliver obligatoriske ift. de indlejrede CO2-udledninger i de CBAM-omfattende varer.
Hvad betyder det for din virksomhed og hvad skal det koste? Det kan du blive klogere på, når Branchehuset, i samarbejdet med Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen, holder CBAM-webinar den 24. februar.
På webinar bliver der sat fokus på autorisationsordningen og de mange retsakter, der er blevet vedtaget, samt hvordan importører kan beregne deres CBAM-omkostninger.
Webinaret afholdes den 24. februar kl. 10-12, så skynd dig at tilmelde dig her.