Kommende EU-ståltold presser danske industrivirksomheder
Publiceret:10. nov. 2025
Skrevet af:Mimi Munch-Jensen
Danske industrivirksomheder risikerer at miste markedsandele og kunder, når EU nu foreslår at stramme toldreglerne på stål fra tredjelande. TEKNIQ advarer om alvorlige konsekvenser for danske underleverandører.
EU's modsvar på Trumps handelskrig risikerer at gøre mere skade end gavn. Sådan lyder advarslen fra TEKNIQ, efter at Europa-Kommissionen har fremlagt nye forslag om at skærpe importtolden på stål fra tredjelande til 50 procent mod 25 procent i dag. Samtidig foreslås kvoten af stål, der kan importeres toldfrit til Europa, halveret.
Forslaget er EUs reaktion på den amerikanske told på 50 procent på stål og aluminium fra EU, som blev indført tidligere på året.
Men hvor Trump måske satte ilden i gang, er det, ifølge TEKNIQ og medlemsvirksomheden Welcon, nu EU, der hælder benzin på bålet.
– Hvis man på en eller anden måde har med stål at gøre, er du nu kommet hen et sted, hvor det er yderst kompliceret og gør det rigtig svært at prisfastsætte, udvikle og afsætte dine produkter. Og så bliver du udkonkurreret af nogen, der kan lave det samme et eller andet sted i verden, hvor der ikke er de her omkostninger, siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ, der fornylig fortalte om konsekvenserne ved EU's forslag i et interview med Berlingske.
Virksomhed i klemme
En af de virksomheder, som står midt i krydsilden, er Welcon A/S, der producerer stålkonstruktioner til vindindustrien. Direktør Jens Risvig Pedersen har set både eksporten til USA og importen fra tredjelande blive ramt.
– Det er ekstremt frustrerende at drive virksomhed i et miljø, hvor man konstant skal navigere i politiske beslutninger, man ikke har nogen mulighed for at forudsige, siger Jens Risvig Pedersen.
Welcon frygter at blive udkonkurreret af asiatiske producenter, der ikke rammes af samme regulering. Ifølge Jens Risvig Pedersen er det ikke bare en trussel mod hans virksomhed – men mod hele den grønne omstilling
Står til at tabe markeder
Hvis importtolden på stål fra tredjeverdenslande hæves, vil især små og mellemstore virksomheder bliver ramt hårdt, advarer Troels Blicher Danielsen.
Han understreger, at det ikke kun er eksportvirksomheder, der rammes. Også danske virksomheder, der importerer stål fra lande uden for EU og sælger til nabolande, bliver klemt.
– Det betyder, at nogle kommer til at tabe deres markeder. En dansk virksomhed, som køber stål uden for EU, forarbejder det og sælger til Sverige, kan være døde. Det har jo ikke noget med Trump at gøre, siger Troels Blicher Danielsen og tilføjer, at den europæiske industris økosystem, som risikerer at bliver ofret for at beskytte de europæiske stålværker.
EU’s nye Safe Guard-ordning for stål – kort fortalt
Den oprindelige safeguard blev indført i 2018 som midlertidig beskyttelse mod øget stålimport, efter USA indførte told på stål og aluminium fra EU. Formålet var at beskytte EU’s stålindustri mod dumping af stål fra tredjeverdenslande i EU.
Da WTO-regler kun tillader midlertidige safeguard-foranstaltninger i op til 8 år, vil den nuværende ordning udløbe den 30. juni 2026. Kommissionen har derfor foreslået en ny permanent ordning.
Den nye ordning er ikke en klassisk safeguard. I stedet vil EU ændre sine toldkonsessioner via GATT artikel XXVIII og forhandle nye importvilkår med WTO-lande mod kompensation.
Forslaget indfører årlige toldfrie importkvoter. Import over kvoten vil blive mødt med 50 % told (mod tidligere 25 %), hvilket skal afskrække overimport.
Kvoterne fastsættes ud fra 2013-importen og vil svare til ca. 13 % af EU’s forbrug i 2024 – svarende til 18,3 mio. tons stål.
Kvoter fordeles pr. produktkategori og baseres på importmønstre fra 2022–2024. Kvoterne administreres kvartalsvis for at sikre jævn adgang.
Importører skal oplyse, hvor stålet er smeltet og støbt ("melt and pour") for at undgå omgåelse af reglerne gennem tredjelande.