I marts forhandlede TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal en ny treårige overenskomst på plads på vvs-området. Nu ligger den klar til at blive læst på TEKNIQs hjemmeside.
VVS-overenskomsten indeholder en lang række tiltag og justeringer. Man kan blandt andet finde opdaterede lønsatser samt personaleomkostningsberegner på TEKNIQ.dk. Derudover er følgende tre nedslag afgørende at være bevidst om:
Der kommer et øget arbejdsudbud ved, at et større antal timer over en længere periode ikke længere skal afspadseres.
Arbejdsudbuddet bliver også øget ved, at man fjerner loftet for overførte feriedage i VVS-overenskomsten. Det er fremover muligt at overføre mere end 10 feriedage – dog fortsat maks. 5 feriedage pr. ferieår, jfr. Ferieloven.
Virksomhederne kan vælge at betale et forhøjet ferietillæg i stedet for St. Bededagstillægget for de funktionærlignende VVS’ere. Det er en væsentlig administrativ lettelse for virksomhederne.
Det og meget mere kan medlemmer under VVS-overenskomsten nu selv læse sig til og blive klogere på. Den nye treårige overenskomst er nu tilgængelig på TEKNIQs hjemmeside. Se den her.
TEKNIQ anbefaler, at man benytter den digitale udgave af overenskomsten, hvor man også har lettere mulighed for at søge specifikke emner frem. Men det vil også snart være muligt at få overenskomsten i en trykt version.
Man kan også spørge KVIQ, hvis man har spørgsmål til VVS-overenskomsten eller kontakte TEKNIQ Medlemsservice på 43 43 60 00 og taste 1.