Det står nu klart, hvem der skal repræsentere medlemmerne i TEKNIQs bestyrelse. Ud af syv pladser på valg, havde seks medlemmer valgt at genopstille til bestyrelsen. Derudover stillede Michael Rusborg op efter at have siddet i TEKNIQs bestyrelse som supplerende medlem siden juni 2024.
De er valgt til bestyrelsen:
Carsten Hansen, Elektrogården, Region Sjælland
Fleming Frederiksen, Svend Frederiksen Maskinfabrik, Region Syddanmark
Lars Dyrstrøm, Dyrstrøm VVS, Region Hovedstaden
Martin Frederiksen, Reguvent, Region Midtjylland
Michael Rusborg, CBRE Danmark, Landsdækkende
Peter Kaas Hammer, Kemp & Lauritzen, Region Hovedstaden Landsdækkende
Søren Mogensen, Mogensen VVS Comfort, Region Midtjylland
Det har frem til den 22. april været muligt at komme med alternative valglister. Da der ikke blev foreslået en alternativ liste inden fristens udløb, er bestyrelsens valgliste godkendt uden urafstemning.