Virksomhed frifundet i principiel sag om vikarer

En vikar, der havde arbejdet i over tre år på samme lager, mente, at hendes ansættelse reelt var blevet permanent – og dermed faldt uden for vikarloven. Hun krævede derfor samme vilkår som virksomhedens fastansatte, herunder bonus og fratrædelsesgodtgørelse. 

Virksomheden afviste kravet med henvisning til, at vikariatet var midlertidigt og sagligt begrundet i udsving i aktiviteten. 

Arbejdsretten gav lager- og logistikvirksomheden medhold og fastslog, at vikarloven også gælder ved længerevarende vikariater, så længe de ikke er tilsigtet som permanente. Dermed blev virksomheden frifundet i den principielle sag om brugen af langtidsvikarer. 

Husk dokumentation 

Dommen sender et vigtigt signal til virksomheder, der anvender vikarer over længere perioder: Så længe udsendelserne er sagligt og driftsmæssigt begrundede, er man inden for lovens rammer. Dog skal virksomheder være opmærksomme på ikke at overgå til reel fast tilknytning uden dokumenteret begrundelse. 

Det er især relevant i brancher med uforudsigelige udsving, som f.eks. lagerlogistik, byggebranchen og installationsopgaver med sæsonprægede spidsbelastninger.  

Dommen er desuden et relevant bidrag til den praksis, som i forvejen gælder for brugen af vikarer, mener TEKNIQ: 

- På TEKNIQs område findes der såvel regler i overenskomsterne, som i retspraksis på vikarområdet, men afgørelsen udgør et fint fortolkningsbidrag til den generelle anvendelse af vikarer. Den bekræfter, at der er fleksibilitet i vikarloven. Og det bekræfter, at det ikke er varigheden, men hensigten med vikariatet, der er afgørende, siger Anders Fugmann, overenskomstchef i TEKNIQ. 

Tre års tilknytning

Sagen udsprang af et flerårigt vikarforløb på et distributionslager, hvor medarbejderen via vikarbureauet løste opgaver som pluk, pak og forsendelse på lige fod med de fastansatte. Vikariatet begyndte i 2019 og blev forlænget gentagne gange – senest uden slutdato. Ifølge medarbejderen havde hun ikke adgang til personalegoder som bonusordninger og kantine, og hun mente, at virksomheden systematisk brugte vikarer som en billigere løsning uden de samme rettigheder. 

Efter mere end tre års tilknytning til arbejdspladsen indsendte medarbejderen en whistleblower-indberetning, hvor hun påpegede forskelsbehandling mellem vikarer og fastansatte – herunder manglende adgang til personalegoder som bonusordninger og kantineforhold. Kort tid efter blev vikariatet afsluttet med henvisning til arbejdsmangel. 

Med støtte fra fagforeningen rejste medarbejderen krav om at blive stillet som en fastansat – med henvisning til, at der reelt var tale om en permanent ansættelse.  

Virksomheden afviste kravene og fastholdt, at vikaren var udsendt midlertidigt. De successive vikariater blev ifølge virksomheden anvendt sagligt og nødvendigt for at håndtere store udsving i ordrevolumen – særligt under og efter COVID-19, hvor usikkerhed og svingende kundebehov påvirkede bemandingen. 

Parterne kunne ikke nå til enighed i det fagretlige system, og sagen blev derfor indbragt for Arbejdsretten. 

Var omfattet af vikarloven

Arbejdsretten vurderede, at vikariatet – på trods af dets længde – var omfattet af vikarloven. Afgørelsen blev begrundet med virksomhedens dokumenterede udsving i aktivitet, sæsonprægede spidsbelastninger og afhængighed af kunders efterspørgsel.  

Retten understregede samtidig, at vikarloven rummer mulighed for sanktioner, hvis et vikarbureau anvender gentagne udsendelser uden saglig begrundelse. Men sådanne forløb er stadig omfattet af loven – og kan altså stadig betragtes som midlertidige. Det er ikke varigheden, men hensigten med vikariatet, der er afgørende.