TEKNIQ holder lukket mellem jul og nytår. Ved akut overenskomsthjælp kan Jura kontaktes - vi åbner igen 2. januar. Læs mere her
Påvirk nye EU-regler om fiberklar infrastruktur
Publiceret:23. apr. 2025
Skrevet af:Mads Hagemann Petersen
Vigtig nyhed og mulighed for indflydelse på vej for leverandører af installationer til nybyggeri eller større renoveringsprojekter.
Nye EU-regler om "fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet" er på trapperne. Disse regler omfatter koordinering af anlægsarbejde og dokumentation, men de tekniske specifikationer for Danmark er stadig under udarbejdelse. Derfor har man nu en unik mulighed for at påvirke specifikationerne.
De nye regler skal være klar allerede den 12. november 2025. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen sendt et udkast til blandt andre TEKNIQ, hvor de efterspørger skriftlige kommentarer.
- Hvis du leverer fiberinstallationer får du her en god mulighed for at påvirke de tekniske specifikationer, der gælder allerede fra efteråret. En mulighed for at være proaktiv, og der har vi brug for medlemmernes input, siger Janus Sandsgaard, chefkonsulent i TEKNIQ.
Hvis man har lyst til at læse udkastet og give sine meninger til kende, så skriv til Janus Sandsgaard (jas@tekniq.dk) så snart som muligt, og meget gerne inden mandag den 28. april, så der er mulighed for at påvirke de tekniske specifikationer.