Novo Nordisk Fonden støtter AI på tekniske erhvervsuddannelser med 6. mio
Publiceret:04. feb. 2026
Skrevet af:Caroline Kristensen
Novo Nordisk Fonden bevilliger over 6 mio. kr. til et banebrydende AI-projekt, der skal udvikle undervisningsredskaber baseret på kunstig intelligens til elektriker- og vvs-energiuddannelserne.
Den teknologiske udvikling accelererer i disse år – ikke mindst inden for kunstig intelligens (AI). De nye digitale og teknologiske værktøjer ændrer måden, vi arbejder, lærer og udvikler kompetencer på.Hvis erhvervsuddannelserne fortsat skal være relevante og attraktive, kræver det derfor, at teknologier som AI integreres meningsfuldt i den praksisnære undervisning og i den virksomhedsrettede oplæring.
DetharTEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-Forbundgennem de senere år haftfokus påogmed projektet tages der nu endnu et vigtigtskridt i en meredigital og teknologisk retning på uddannelserne. Blandt andet med inddragelse af en lang række partnere, der gør det muligt at udvikle nye AI-understøttede værktøjer, der bygger bro mellem det teoretiske og det praksisrettede.
Med bevillingen på over 6 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden bliver det nu muligt i endnu højere grad at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger.
- Vi er glade for, at Novo Nordisk Fonden giver projektet et stærkt rygstød. Med projektet kan undervisningen blive endnu mere praksisnær og give de unge et stærkt afsæt, så vi får de dygtige faglærte, der er brug for. AI er ved at blive et fast værktøj i det tekniske erhvervslivs værktøjskasse, og derfor er det vigtigt, at fremtidens faglærte allerede møder teknologien på erhvervsskolerne, siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ.
AI der understøtter praksis
Ambitionen med projektet er ikke at erstatte undervisere, men at bruge AI som et aktivt supplement i den praksisnære undervisning. De nye AI-værktøjer skal derfor understøtte elevernes læring i konkrete faglige læringssituationer og skabe bedre sammenhæng mellem den teoretiske og praktiske undervisning på uddannelserne samt oplæringen i el- og vvs-branchens virksomheder.
Samtidig vil projektet kortlægge international viden og praksis på området, etablere CoLabs med undervisere og elever samt udvikle og afprøve AI-prototyper.
- Det er glædeligt, at Novo Nordisk Fonden bidrager til at sætte fokus på kunstig intelligens som en katalysator for bedre uddannelseskvalitet. Det el-tekniske område bevæger sig i en endnu mere teknologisk og digital retning. Det skal elektrikeruddannelsen også i højere grad afspejle, så vi fortsat har dygtige elektrikere gearet til fremtidens samfund, siger Lars Kræmer, næstformand i Dansk El-Forbund.
Projektet gennemføres i løbet af en femårig periode i et samarbejde mellem det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen og det faglige udvalg for vvs-energiuddannelsen i partnerskab med Center for AI i Samfundet (CAISA), Aalborg Universitet (AAU) og DPU ved Aarhus Universitet og en række erhvervsskoler, blandt andre TEC, Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole og Den Jyske Håndværkerskole.
Med projektet samler arbejdsmarkedets parter, forskningsmiljøer, erhvervsskoler og Novo Nordisk Fonden derfor kræfterne om at bringe kunstig intelligens tættere på hverdagen på de tekniske erhvervsuddannelser – til gavn for eleverne, den grønne omstilling og kvaliteten på uddannelserne