TEKNIQ holder lukket mellem jul og nytår. Ved akut overenskomsthjælp kan Jura kontaktes - vi åbner igen 2. januar. Læs mere her
Sådan udfører du risikovurdering korrekt
Publiceret:06. nov. 2023
Skrevet af:Jesper Sandberg
Standarden DS/EN 50110 er obligatorisk at følge, når du arbejder på elektriske anlæg og installationer under spænding.
Normalt er standarder frivillige at følge, men det er ikke tilfældet, når du skal udføre din risikovurdering.
Ved udførelse af risikovurderingen skal du blandt andet tage højde for kortslutningseffekten, som afhænger af, hvor tæt du er på transformerstationer, og om der findes backup-generatorer, UPS-anlæg eller lignende. Derudover skal du selvfølgelig vurdere risikoen ved selve tavlen.
Tidligere indeholdt installationsbekendtgørelsen mere præcise krav, eksempelvis krav om, at der altid skulle være to personer til stede, hvis installationen var forsikret med mere end 63 A. Nu er det op til en risikovurdering, som du skal udføre i henhold til DS/EN 50110.