Skal staten være din største arving?

Af Anders Bentzen

Partner i BDO’s skatteafdeling

Umiddelbart skulle man tro, at arvingerne efter en ejerleder vil være godt stillet, hvis de ud over aktierne i familievirksomheden også arver en gældfri villa og et kontant beløb på fx fem mio. kr., men det er ikke altid tilfældet.

Mange virksomhedsejere bryder sig ikke om at tænke på, hvad der skal ske, når de ikke er her længere, men de bryder sig endnu mindre om at tænke på, at statskassen kan blive den største arving til familieformuen, hvis de ikke forbereder et generationsskifte i tide. Det gælder, uanset om virksomheden skal sælges, eller om den skal videreføres af børnene.

Skatteplanlægning har for nogle en lidt odiøs klang, men handler egentlig ikke om at undgå skat og arveafgift, men derimod om at udskyde begge dele længst muligt. Om at bevare pengene i virksomheden.

Det giver skattereglerne faktisk gode muligheder for.

Den optimale ejerstruktur

En virksomhed kan omfatte mange aktiviteter og kan være organiseret på mange forskellige måder, men helt lavpraktisk er det næsten altid mest optimalt, hvis der meget tidligt etableres en struktur, hvor virksomheden drives gennem et selskab. Dette selskab ejes så af et andet selskab – et holdingselskab – hvori forældrene råder over flertallet af stemmerne, men ikke nødvendigvis ejer en tilsvarende del af kapitalen. 

Det optimale består i, at en væsentlig del af værditilvæksten på denne måde tilfalder børnene, uden at de behøver at være involveret i driften overhovedet. Det tiltaler mange virksomhedsejere, som typisk interesserer sig mere for virksomhedens ve og vel end for størrelsen af deres personlige formue.   

Hertil kommer, at en sådan ejerstruktur giver mulighed for, at virksomheden på sigt kan sælges skattefrit – ved at holdingselskabet sælger aktierne i driftsselskabet – eller at den kan sammenlægges med andre virksomheder via en skattefri fusion. Det er også muligt helt ukompliceret at udvide ejerkredsen i driftsselskabet, fx ved at ledende medarbejdere får mulighed for at købe aktier i dette. 

Hvis virksomheden på sigt skal videreføres af kun et enkelt af børnene, kan også dette ønske opfyldes, uden at det koster skat. Nemlig via en skattefri spaltning af holdingselskabet, så alle aktierne i driftsselskabet – eller flertallet af disse – overføres til et selskab, som kun ejes af et af børnene, mens de andre børn får værdier af tilsvarende størrelse i hvert af deres selskaber.  

Testamente – og fordelagtig arveplan

Et testamente er ofte en god idé. I de fleste tilfælde af årsager, der ikke har noget med skat eller arveafgift at gøre.

Skal hele eller dele af formuen på sigt tilfalde andre end den nærmeste familie, fx en nevø eller niece, kan der dog være store penge at spare i arveafgift ved at testamentere en del af formuen til en velgørende organisation og samtidig bestemme, at denne skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Arvefinten går ud på, at man indsætter en velgørende organisation som fx Kræftens Bekæmpelse eller Hjerteforeningen som legatar i et testamente mod, at organisationen betaler arveafgiften for de øvrige arvinger. Fremgangsmåden betyder, at de øvrige arvinger i den sidste ende modtager en større nettoarv, end de ellers ville have gjort, fordi de ikke skal betale arveafgift af den fordel, der ligger i, at den velgørende organisation – som selv er fritaget for at betale arveafgift – betaler deres andel af afgiften.

Finten er primært interessant i de tilfælde, hvor hele eller dele af arven skal tilfalde personer, der ikke er nærtstående med arveladeren. Det kan fx være søskende, nevøer og niecer, naboer eller gode venner. Altså tilfælde, hvor der ikke kun skal betales arveafgift med 15 %, men derimod med 36,25 %.

Den økonomiske fordel forudsætter, at den velgørende organisation indsættes som legatar for op mod 30 % af formuen i boet. Sker dette, vil nettoarven til de øvrige arvinger kunne øges med små 30.000 kr. i et bo med en nettoformue på 1 mio. kr., og allerede ved en formue på 4 mio. kr. vil der være mere end 200.000 kr. ekstra til de øvrige arvinger, hvis der indsættes en velgørende organisation til at arve 30 % af formuen, end hvis de bare selv skulle dele denne mellem sig.