Jubilerende medarbejdere belønnes ofte med en gave – og nogle gange også et gratiale i form af et kontant beløb fra deres arbejdsgiver. Typisk fra 10 års ansættelse og derefter hvert femte år. Skattereglerne for den slags er komplicerede.
Mens reglerne for gratialer i form af kontantvederlag er nogenlunde til at forstå, så kniber det mere med reglerne for tingsgaver. De kompliceres nemlig af, at et jubilæum ikke anses for en privat mærkedag. Det betyder, at jubilæumsgaver fra arbejdsgiveren som udgangspunkt er omfattet af reglerne for personalegoder og derfor kan medføre indberetningspligt efter de regler, der gælder for den slags. Tingsgaver givet ved 25 års jubilæer mv. skal dog ses i sammenhæng med gratialer.
Beskatning af gratialer
Når det gælder kontante gratialer, der udbetales ved 25 års jubilæer, skal der kun betales skat og AM-bidrag af den del af gratialet, som overstiger 8.000 kr. Tilsvarende gælder for gratialer, der udbetales ved 35 års jubilæer eller et større antal år deleligt med fem. Hvis virksomheden udbetaler kontante gratialer ved 5, 10, 15, 20 og 30 års jubilæer, er disse derimod skattepligtige i deres helhed som et løntillæg.
Beløbsgrænsen gælder ikke kun for kontantvederlag, men også for tingsgaver. En medarbejder, der ved et 25 års jubilæum får et kontant gratiale på 5.000 kr. og en tingsgave til en værdi af 1.500 kr., er således skattefri af begge dele. Hvis gratialet derimod er på 10.000 kr., skal der indeholdes både AM-bidrag og A-skat af de 2.000 kr., mens tingsgaven er dækket af de nedenfor beskrevne regler.
Beløbsgrænsen på de 8.000 kr. gælder i øvrigt også for fratrædelsesgodtgørelser. Det kan få betydning i de tilfælde, hvor en medarbejder får udbetalt både jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse i samme år.
Beskatning af jubilæumsgaver
I en afgørelse fra 2018 fastslog Landsskatteretten, at jubilæumsgaver fra en arbejdsgiver ikke er omfattet af reglerne om skattefrie lejlighedsgaver, fordi der ikke er tale om en privat mærkedag på linje med fx en rund fødselsdag eller bryllup. Gaverne er i stedet omfattet af reglerne for personalegoder. Det har betydning både i forhold til medarbejderens mulige skattepligt og i forhold til arbejdsgiverens indberetningspligt.
Når det gælder det sidste – arbejdsgiverens indberetningspligt – er reglerne sådan, at enkeltstående gaver til en værdi på over 1.400 kr. (2025-niveau) skal indberettes til Skattestyrelsen. Sker det, kommer værdien af gaven automatisk med på modtagerens årsopgørelse som B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag. Der skal ikke ske indberetning, hvis der gives to eller flere mindre gaver, selvom disse har en samlet værdi over beløbsgrænsen.
Eksempler
Når det gælder beskatning hos medarbejderen, er reglerne sådan, at der kun bliver tale om skattepligt, hvis summen af værdien af alle gaver fra arbejdsgiveren i det pågældende år overstiger 1.400 kr. (2025-niveau). I dette beløb indgår også værdien af en julegave, selvom denne i sig selv kun er skattepligtig, hvis den overstiger et beløb på 1.000 kr. (2025-niveau).
En medarbejder, der i 2025 fejrer 40 års jubilæum og modtager et kontant jubilæumsgratiale på 8.000 kr. og en jubilæumsgave til en værdi på 1.200 kr., og som til december tillige modtager en julegave til en værdi på måske 800 kr., er dermed skattepligtig af jubilæumsgaven, men skal selv sørge for at indberette beløbet til årsopgørelsen. Det skattepligtige beløb skal i princippet fastsættes til arbejdsgiverens købspris for gaven.
Undgå gavekort
Jubilæumsgaver i form af (elektroniske) gavekort er ikke nogen god idé. Den slags sidestilles nemlig normalt med kontanter og er derfor, jf. denne afgørelse, skattepligtige uanset beløbets størrelse, medmindre gavekortet gives i forbindelse med et jubilæum omfattet af 8.000 kroners-reglen og sammen med et eventuelt kontant beløb kan holdes indenfor denne grænse.
