Sol og vind dækker 2/3 af vores elforbrug

Elproduktion fra vind og sol svarede i 2022 til 59,3 procent af det samlede danske elforbrug. Det er rekordhøjt, skriver Energinet i en pressemeddelelse. Energinet er en statsejet virksomhed, der ejer og udvikler el- og gasnettet herhjemme.

Der er sket en stigning på 11,9 procentpoint fra 47,4 procent i 2021. Går man længere tilbage, er der tale om en fordobling fra 30,0 procent i 2012.

Vindandelen er fra 2021 steget med 9,5 procentpoint til 53,2 procent i 2022. Det skyldes især havvindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen, der har haft sit første fulde produktionsår, oplyser Energinet.

Relativt set er det dog solenergi, der med hjælp fra mange nye solcelleanlæg og solcelleparker har taget det største hop. Den produktion er steget fra 3,6 til 6,2 pct. - og med mange virksomheders planer om solceller på tagene vil dette tal stige igen i 2023.

Balancering

Når man ser på produktionen fra vedvarende energikilder fra måned til måned, bliver det tydeligt, at fremtidens elsystem stiller nye krav til balancering. For det er et system, hvor elektricitet ikke som tidligere bliver produceret, når der er brug for den, men kommer som vinden blæser, og som solen skinner.

2022 er således det første år, hvor Danmarks samlede elproduktion fra vind og sol udgjorde over 70 procent af elforbruget i gennemsnit over en måned. Det skete endda i hele tre måneder: Februar, juli og november. Til gengæld er andelen i marts og august helt nede på godt 44 procent og knap 38 procent af elforbruget.

Gigantmøllen

Dagen før årsskiftet kom der en anden spændende nyhed fra vindundustrien: Den nye gigantmølle fra Vestas på 15 MW producerer nu sin første strøm fra en prototype på teststationen i Østerild i Nordjylland. 

-Det er en markant milepæl for Vestas og vores partnere. Kollegaer fra hele Vestas har arbejdet hårdt og arbejdet tæt sammen for at sikre fremdriften i den hurtige udvikling og montering af V236-15.0 MW protoypen, siger Anders Nielsen, der er CTO hos Vestas i en pressemeddelelse.

Inde på land kan den kommende offshoremølle kun producere 60 pct af sin optimale effekt. Det vil dog betyde, at denne mølle alene ville kunne forsyne en by på størrelse med Esbjerg med strøm! 

I Østerild skal prototypen typegodkendes, inden den kan sættes i produktion og være med til at booste vindenergi på verdensplan.