TEKNIQ holder lukket mellem jul og nytår. Ved akut overenskomsthjælp kan Jura kontaktes - vi åbner igen 2. januar. Læs mere her
Hvis en underleverandør har rod i sine regnskaber og ikke afregner moms og kildeskat efter reglerne, så kan regningen groft sagt ende hos den virksomhed, der har brugt underleverandøren. Læs mere i BDO-analyse af ny dom.
En ny afgørelse fra Landsskatteretten illustrerer, hvordan skattemyndighederne håndterer sager, hvor virksomheder forsøger at kamuflere udbetalingen af sorte lønninger med fiktive fakturaer fra underleverandører.
Den konkrete sag handlede om et lille byggefirma med gennemsnitligt kun fire ansatte og en omsætning i årene 2019 – 2022 på omkring 12-16 mio. kr. eksklusive moms. Virksomheden havde i de pågældende år udført forskellige traditionelle byggevirksomhedsopgaver herunder facade- og sokkelarbejder.
Disse arbejder var til dels udført af forskellige danske underleverandører, fortrinsvis organiseret i anpartsselskaber, der for de fire år havde faktureret virksomheden for et beløb på 3.514.160 kr. med tillæg af moms på 878.630 kr. Samlet havde byggefirmaet således udbetalt et beløb på små 4,4 mio. kr. til underleverandørerne.
Afsløret af kontrol
I forbindelse med en kontrol af underleverandørerne kunne Skattestyrelsen konstatere, at disse kun for en dels vedkommende havde afregnet den fra byggefirmaet modtagne moms. Desuden var deres regnskaber og bogføring mangelfuld eller ikke eksisterende. De havde ikke udbetalt lønninger, der modsvarede det arbejde, som de havde udført for byggefirmaet. Det kunne desuden konstateres, at de i øvrigt ikke var til at komme i kontakt med.
Samtidig kunne Skattestyrelsen konstatere, at der fra underleverandørerne i stort omfang var foretaget pengeoverførsler til udlandet. Skattestyrelsen konkluderede på den baggrund, at betalingerne til underleverandørerne reelt dækkede over sorte lønninger til de håndværkere og arbejdsmænd, som havde udført de pågældende arbejder.
Kæmpe regning
Umiddelbart skulle man måske tro, at det ikke kan påvirke en virksomhed, at en underleverandør har rod i sine regnskaber og ikke afregner moms og kildeskat efter reglerne, men sådan er det ikke. Hele regningen ender groft sagt hos den virksomhed, der har brugt underleverandøren.
I det konkrete tilfælde fastslog Skattestyrelsen således indledningsvist, at byggevirksomheden ikke havde fradrag for det momsbeløb på knap 900.000 kr., som var betalt til underleverandørerne, idet der var tale om en fiktiv faktura. Dernæst fastslog Styrelsen, at byggevirksomheden burde have indeholdt AM-bidrag og kildeskat af udbetalingerne til underleverandørerne – fordi der reelt var tale om udbetaling af løn - og at virksomheden derfor hæftede for de ikke indeholdte beløb.
Skattestyrelsen havde beregnet hæftelsesbeløbet som 8 % (AM-bidraget) af udbetalingerne eksklusive moms med tillæg af 55 % (A-skat) af restbeløbet, svarende til den trækprocent, som virksomhederne skal anvende, når der ikke foreligger et skattekort.
Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten, der dog fastslog, at de ikke indeholdte kildeskatter
Hele regningen ender groft sagt hos den virksomhed, der har brugt underleverandøren.
