TEKNIQ udfordrer betalingsmur på standarder

Når en teknisk virksomhed skal leve op til EU-regler, kræver det ofte, at man følger EU-harmoniserede standarder.

Men selv om EU-domstolen for knap to år siden slog fast, at disse standarder er en del af EU-retten og derfor skal være frit tilgængelige, ligger langt de fleste stadig bag betalingsmure – samtidig med at virksomhederne forventes at kende og følge dem.  

Det har fået TEKNIQ til at skride til handling. Organisationen har oprettet et digitalt læserum, hvor medlemsvirksomheder kan læse de standarder, TEKNIQ har fået aktindsigt i via EU-systemet.  

– Hvis vi lever i en retsstat, skal du ikke kunne blive dømt uden at kende reglen. Det kan ikke være rigtigt, at virksomheder skal betale for at få adgang til de regler, de er forpligtet til at følge – og samtidig risikere sanktioner, hvis de ikke gør det, siger underdirektør i TEKNIQ, Linda Nordstrøm Nissen, i podcasten HØRT!.  

Års frustration – og en langsom EU-opfølgning 

TEKNIQ har i flere år hørt fra virksomheder, der betaler betydelige beløb for de standarder, der er nødvendige for at udføre deres arbejde lovligt. Samtidig betaler virksomhederne for at deltage i arbejdet med at udvikle standarderne.  

– Det er mange penge, der cirkulerer i et system ved siden af det normale lovgivningssystem. Når der er tale om regler, som virksomheder skal rette sig efter, er det svært at acceptere, siger Linda Nordstrøm Nissen.  

Efter EU-dommen forventede TEKNIQ en hurtig frigivelse. Men hvor der er i omegnen af 4.000 EU-harmoniserede standarder, vurderer TEKNIQ, at kun omkring 400 er blevet gjort frit tilgængelige på knap to år. 

– Det er slet ikke godt nok. Vi kan se, at man i fx Slovenien har valgt at lægge standarderne åbent ud. I Danmark lægges de kun ud enkeltvis efter aktindsigt – og i et meget langsomt tempo. Det er ikke rimeligt over for virksomhederne, siger hun.  

Ophavsret kontra retssikkerhed 

Dansk Standard henviser til ophavsretlige problemstillinger som begrundelse for, at frigivelsen ikke kan gå hurtigere, og organisationen har bedt TEKNIQ om at lukke læserummet.  

TEKNIQ er uenig i den fortolkning og har inden etableringen af læserummet indhentet vurderinger fra både forskere og en advokat med erfaring fra EU-domstolen.  

– Vi mener grundlæggende, at ophavsretten må vige for retten til at kende de regler, man kan dømmes efter. Lovgivning er også tekst på papir eller en skærm. Det er svært at forstå, at standardtekster skulle have en helt anden status, siger Linda Nordstrøm Nissen.  

Hun understreger samtidig, at kritikken ikke handler om selve standardiseringsarbejdet:  

– Vi er selvfølgelig tilhængere af standarder. De er en forudsætning for, at danske virksomheder – små som store – kan sælge deres produkter på tværs af grænser. Det her handler om, hvordan standarderne finansieres og distribueres, ikke om hvorvidt de skal findes.  

Læserum skal presse på for løsning 

I første omgang har TEKNIQ lagt én standard i læserummet for at markere princippet og teste grænserne.  

– Vi har set EU-dommen, vi har fået aktindsigt, og vi mener, at vi lovligt kan stille standarden til rådighed for vores medlemmer i et læserum. Det er ikke aktivisme - men et forsøg på at få virkeligheden til at følge den dom, der allerede er afsagt, siger Linda Nordstrøm Nissen.  

Dansk Standard har reageret og krævet læserummet lukket. TEKNIQ har foreløbig ingen planer om at fjerne standarden, men lægger vægt på dialog.  

– Vi håber, at Dansk Standard og de politiske myndigheder nu går ind og tager ansvaret på sig og finder en holdbar model. Vi får ikke mere hjælp fra EU-domstolen – næste skridt skal tages herhjemme, siger hun.  

På længere sigt peger TEKNIQ på, at en ny finansieringsmodel kan blive nødvendig, fx via finansloven, hvis standarderne skal frigives fuldt ud uden at underminere standardiseringssystemet.  

Du kan høre hele podcasten her.