Uanset om det gælder kabler, rør eller ventilationskanaler, er kravene til brandlukninger og dokumentation skærpet markant. Få brandrådgiverens råd til at navigere i reglerne og undgå dyre udbedringer før aflevering.
Når installatøren fører rør, kanaler eller kabler gennem en væg, skabes der ikke bare en vej for teknikken, men også en potentiel vej for ild og røg. En korrekt udført brandlukning er garantien for, at bygningen lever op til sin brandmodstandsevne, men reglerne er komplekse, og dokumentationskravene er strammet.
Konsekvensen af fejlmonterede brandlukninger er ofte dyre udbedringer, når byggeriet skal afleveres. Derfor er det afgørende for både el-, VVS- og ventilationsvirksomheder at forstå, at de metoder, man traditionelt har brugt, ikke nødvendigvis længere er gangbare.
- Mange har for eksempel troet, at når man gik ned og købte brandfuger, så havde man fulgt reglerne. Men så let er livet desværre ikke. For eksempel hvis brandfugen er blevet brugt til en gennemføring, men kun er godkendt til linjesamlinger mellem bygningsdele, forklarer Daniel Frank Johansen, certificeret brandrådgiver til tredjepartskontrol hos Artelia Group.
- Mange har for eksempel troet, at når man gik ned og købte brandfuger, så havde man fulgt reglerne. Men så let er livet desværre ikke, siger brandrådgiver Daniel Frank Johansen.
Siden Bygningsreglementet 2018 (BR18) trådte i kraft, er kontrollen med brandsikkerhed blevet intensiveret. Det stiller store krav til den udførende installatør, uanset om man arbejder med el, vand eller luft.
- Siden vi i 2018 fik det nye bygningsreglement, har der været et meget større fokus på, at brandlukning blev dokumenteret. Og det betyder, at man kontrollerer brand i et helt andet omfang end før, siger Daniel Frank Johansen.
Det kan være svært for den enkelte montør at navigere i de tekniske specifikationer for hver enkelt fuge eller manchet, især når man står med skiftende vægkonstruktioner som gips, beton eller komposit.
- Det er urimeligt at forvente, at en håndværker nu skal være 100-metermester i brandmaterialer. Så der mener jeg, at der mangler noget materialerådgivning, lyder det fra Daniel Frank Johansen.
Rådet fra rådgiveren er derfor klart: Etablér et fast samarbejde med en specialiseret leverandør fremfor at købe materialer fra sag til sag i det lokale byggemarked. Rådgivning tidligt i processen er nøglen til at undgå fejl, der koster dyrt på bundlinjen.
- Prisen for at lave det om er så meget højere end at lave det rigtigt første gang. Har du et forhold til din leverandør, så kan du ringe til dem, forklare situationen og sende et billede, siger Daniel Frank Johansen.
Her er Daniel Frank Johansens fem konkrete råd til arbejdet med brandlukninger – gældende for både el, VVS og ventilation: