De regionale erhvervshuse inviterer i den kommende tid til arrangementer, hvor man kan blive klogere på forsvarsindustriens værdikæde – og ikke mindst, hvordan man bliver en del af den.
Rundt omkring i landet har man nu mulighed for at få et indblik i, hvad det kræver at blive en del af det store netværk, der servicerer Forsvaret.
- Erhvervshusenes forsvarsrelaterede events handler om at styrke danske virksomheders muligheder for at blive en del af Forsvarets værdikæder. De kan hjælpe virksomheder med at forstå kravene til fx certificering, sikkerhedsgodkendelse og udbudsprocesser. Det er altså et oplagt sted at gå hen, hvis man vil have foden indenfor på Forsvarsområdet, siger Nicolaj Sylvester Brarup, chefkonsulent i TEKNIQ.
Gennem workshops, netværksmøder og informationsarrangementer giver erhvervshusene indsigt i markedsmuligheder, regler og standarder samt adgang til relevante samarbejdspartnere – både nationalt og internationalt. De klæder virksomheder på til at kunne levere til Forsvaret, NATO eller EU-initiativer som European Defence Fund.
Hvor og hvornår
Få overblikket over, hvor det næste og nærmeste arrangement finder sted:
Bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan opnå de nødvendige standarder og certificeringer for at levere til Forsvaret og NATO; lær om krav, processer og muligheder.
Afholdes: 25. november 2025, kl. 14:30 - 16:00, Tilmeldingsfrist: 21. november 2025, kl. 12:00, Lokation: Erhvervshus Fyn, Konferencen, Munkebjergvænget 1, st. 5230 Odense M, Pris: Gratis
Få indsigt i certificeringskrav og udbudsprocesser i forsvarssektoren samt, hvordan din virksomhed kan kvalificere sig som leverandør. (bemærk tilmeldingsfrist, men har det interesse, så kan man nok skrive efter mandag)
Afholdes: 19. november 2025, kl. 08:30 - 15:00, Tilmeldingsfrist: 10. november 2025, kl. 23:59, Lokation: PowerCon, Mariagervej 58, 9500 Hobro, Pris: 200,- Kr. ekskl. Moms
Bliv præsenteret for mulighederne i European Defence Fund og netværk med potentielle samarbejdspartnere inden for forsvarsrelateret innovation og udvikling.
Afholdes: 18. november 2025, kl. 08:45 - 14:00, Tilmeldingsfrist: 14. november 2025, kl. 00:00, Lokation: INCUBA, Katrinebjerg, Åbogade 15, 8200 Aarhus N, Pris: Gratis