Virksomheder skal tilpasse sig ansatte med børn, som har et alvorligt og plejekrævende handicap

Virksomheder skal være særligt opmærksomme på ansatte, som yder væsentlig pleje til et nært familiemedlem med et handicap. Det står klart efter en afgørelse i EU-Domstolen fra september. Her fik en italiensk mor til et barn med et alvorligt og plejekrævende handicap medhold i en klage over sin arbejdsgiver.

– Det er en væsentlig dom, idet den igen fastslår arbejdsgiverens forpligtelse til at forsøge at tilpasse arbejdet til medarbejdere med plejekrævende børn, siger Anders Fugmann, Overenskomstchef i TEKNIQ.
Han lægger vægt på EU-Domstolens formulering om, at arbejdsgiveren er forpligtet til at foretage "rimelige tilpasninger" – fx i form af ændrede arbejdstider eller omplacering – for at sikre, at ansatte til børn med handicap ikke diskrimineres. 

- Der skal med andre ord tages hensyn inden for rimelighedens grænser, siger han og pointerer, at medlemmer med fordel kan søge rådgivning hos TEKNIQs juridiske afdeling for at sikre den rigtige tolkning af, hvad der juridisk er rimeligt og muligt. Man kan ringe på telefon 43 43 60 00 eller tage kontakt på mail.

Hvad betyder dommen i praksis?

Danske arbejdsgivere skal huske, at de kan være forpligtet til at tilpasse arbejdsopgaver eller arbejdstider, hvis en medarbejder har ansvar for pleje af et barn, der har et alvorlig og plejekrævende handicap. Det kan ske i form af nedsat arbejdstid, et fast arbejdssted eller fleksible mødetider.

Det gælder dog kun, hvis medarbejderen står for at yde hovedparten af omsorgen. Samtidigt må arbejdsgivers tilpasning ikke udgøre en ”uforholdsmæssig stor byrde” for virksomheden. Her skal der tages højde for virksomhedens størrelse, ressourcer og mulighed for støtte.

Sagen kort fortalt

Sagen drejede sig om en medarbejder i et italiensk transportselskab, som anmodede sin arbejdsgiver om faste arbejdstider for at kunne tage sig af sin mindreårige søn, der lider af et alvorligt og plejekrævende handicap. 

Hendes arbejdsgiver kunne ikke imødekomme ønsket permanent, men arbejdsgiveren gav hende midlertidige tilpasninger i form af et fast arbejdssted og mulighed for selv at vælge sin mødetid. Efter gentagne afslag på at gøre faste arbejdstider permanent anlagde medarbejderen en sag mod sin arbejdsgiver for indirekte forskelsbehandling.

Hun anlagde først sag ved domstolen i Rom, men da hun ikke fik medhold, ankede hun sagen til en højere instans, som nåede frem til samme resultat. Derfor blev sagen indbragt for den italienske kassationsdomstol, som bad EU-Domstolen tage stilling til et centralt spørgsmål:

Kan en nærtstående til et barn med et alvorligt handicap – som oplever at blive stillet dårligere på arbejdet på grund af sin plejeforpligtelse – være beskyttet af EU’s regler mod indirekte forskelsbehandling, selvom personen ikke selv har et handicap? 

Sagen afventer nu den videre behandling i det italienske retssystem. Men med EU-Domstolens klare fortolkning står det fast, at også plejeforpligtelser over for børn med alvorligt og plejekrævende handicap kan udløse en pligt til rimelige tilpasninger på arbejdspladsen.