TEKNIQs juridiske teams er på seminar mandag d. 19/1 - Læs mere her
Virksomheders bidrag til partier eller bestemte kandidater vil kunne udløse en skatteregning til indehaveren, selvom bidraget ikke fratrækkes i virksomhedens skatteregnskab. Det gælder også bidrag i form af medlemskab af et partis erhvervsklub.
De sociale medier – først og fremmest Facebook – er netop nu fyldt med opfordringer til virksomheder til at give støtte til politikere, der stiller op til enten kommunal- eller regionsvalget den 18. november 2025. Det er nemlig dyrt at føre valgkamp, og erhvervslivet ses af ganske mange kandidater som en potentiel bidragyder.
Langt de fleste virksomhedsejere ved godt, at det ikke er muligt at opnå skattefradrag for den slags. Praksis er benhård, og derfor er det sjældent, at nogle forsøger sig med den slags. Den omstændighed, at et valgkampbidrag ikke fratrækkes i virksomhedsregnskabet, er imidlertid ingen garanti for, at det ikke kan give skatteudfordringer, hvis et sådant bidrag betales af virksomhedens midler.
Når det gælder hovedaktionærselskaber, anses selskabets valgkampbidrag for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Praksis kan illustreres med en afgørelse fra 2006. Sagen handlede om en koncern, hvor to af selskaberne havde ydet bidrag på tilsammen 33.000 kr. til en bestemt persons valgkampagne. Selskaberne havde ikke fratrukket bidragene ved deres indkomstopgørelse.
Selv om hovedaktionæren angiveligt ikke var interesseret i politik og ikke medlem af et politisk parti, fandt Landsskatteretten, at bidragene var ydet ud fra dennes personlige interesse, og at han derfor var skattepligtig af bidragene som maskeret udlodning. Du kan læse afgørelsen her. Skatterådet nåede frem til samme konklusion i en afgørelse fra 2015.
Hvis en selvstændig betaler et valgkampbidrag af virksomhedens midler, anses dette for en privat udgift og dermed hævning i virksomheden, hvilket som udgangspunkt øger indehaverens beskatning.
Økonomisk støtte til lokalpolitikere kan gives i mange former, men de skattemæssige konsekvenser er de samme. Støtte i form af afholdelse af udgifter til fx støtteannoncer, til fundraising-arrangementer eller til en kampagnebil behandles i skattemæssig henseende på samme måde som kontante bidrag.
Nogle partier har etableret erhvervsklubber, som på mange måder kører efter samme koncept som fx sportsklubbers tilsvarende netværk. Også medlemskab af sådanne klubber kan imidlertid få skattemæssige konsekvenser. Det kan illustreres med en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2022 om et selskab, der fungerede som et såkaldt Family Office, og som havde givet bidrag til et bestemt politisk parti og til en lokal vælgerforening, men også indmeldt sig i partiets erhvervsklub. Kontingentet hertil blev ligesom de politiske bidrag anset for maskeret udlodning.
