Bæredygtighed som et konkurrenceparameter i industrien
Hvordan gør din virksomhed bæredygtighed til et konkurrenceparameter – og ikke blot en omkostning?
Bæredygtighed er for mange virksomheder ikke længere kun et spørgsmål om ansvar og krav – det kan også være en strategisk mulighed. I en tid, hvor kunder, banker og myndigheder stiller stigende krav, og hvor markedet i stigende grad belønner grønne løsninger, er det værd at undersøge, hvordan bæredygtighed kan bidrage til øget konkurrenceevne og forretningsværdi inden for industrien.
Webinaret vil spænde fra de strategiske overvejelser til de praktiske værktøjer og konkrete erfaringer samt sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan blive en styrkeposition for danske industrivirksomheder.
Hør bl.a. om genfremstilling som konkurrencekraft, hvor Tim McAloone, Professor (Design af bæredygtige løsninger) fra DTU giver indsigt i konkrete værktøjer og metoder til at integrere bæredygtighed og genfremstilling i produktionen.
Derudover vil Flemming Kehr, Partner i Kehr+Nielsen dele konkrete metoder og erfaringer til at integrere bæredygtighed i virksomhedens strategi, så det skaber værdi, differentiering og styrker konkurrenceevnen.
På dette webinar får du:
- Inspiration til hvordan du kobler bæredygtighed til forretningsstrategien
- Indblik i genfremstilling og cirkulære principper som konkurrencekraft
- Konkrete værktøjer og metoder til at skabe værdi med bæredygtighed
- Eksempler fra industrien – bl.a. Zinkpower Holstebros grønne rejse
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt Ulrik Hjorth-Andersen og hør om medlemskab hos TEKNIQ, så kvitterer vi med et link til deltagelse i webinaret.