Find dine AI-potentialer
Fra idé til konkret værdi
Har du allerede taget de første skridt med kunstig intelligens – eller overvejer du, hvor det giver mest mening at starte? Så er dette webinar for dig.
AI kan bruges til meget mere end tekst og billeder – men hvordan finder du de områder i din virksomhed, hvor teknologien faktisk skaber værdi?
På dette webinar hjælper vi dig med at identificere og prioritere de bedste AI-potentialer i din egen forretning. Vi ser på, hvordan du kan arbejde strategisk og praktisk med AI – uden at drukne i teknik eller store investeringer.
Du får:
- Indblik i, hvordan du finder de processer, der har størst potentiale for AI
- Konkrete eksempler på virksomheder, der har skabt værdi med små, målrettede initiativer
- En enkel metode til at vurdere, hvor AI kan give tid, kvalitet eller konkurrencefordel
- Inspiration til, hvordan du kan tage næste skridt fra eksperiment til implementering
Webinaret er relevant for virksomhedsledere, projektledere og beslutningstagere, der vil omsætte AI fra snak til handling og sikre, at indsatsen giver reel forretningsværdi.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt Ulrik Hjorth-Andersen og hør om medlemskab hos TEKNIQ, så kvitterer vi med et link til deltagelse i webinaret.