Så tager vi hul på en ny sæson i TEKNIQs Bygge- og entrepriseforum – det virtuelle netværk for installations- og industrivirksomheder, der arbejder indenfor bygge- og anlægsområdet, eller som vil vide, hvad der sker på området.
På dette møde sætter vi fokus på produktiviteten i byggeriet.
Direktør Martin Profit Jakobsen fra BASIT og TEKNIQs Bjørn Hove deler viden og indsigter om produktivitetsudviklingen i byggeriet, og viser potentialet for at løfte produktiviteten på byggepladsen markant – bl.a. ved brug af IT og digitale løsninger, der hænger sammen, og effektiviserer kritiske kommunikations- og arbejdsprocesser. Indlægget suppleres naturligvis med cases og eksempler fra virkeligheden.
Der er naturligvis plads til at dele egne erfaringer, synspunkter eller stille spørgsmål til indlægsholderne.
Tilmelding Netværket retter sig især mod deltagere fra større virksomheder, der arbejder med byggeri eller bygninger, men er åbent for alle medlemmer af TEKNIQ.
Medlemskab af Byggefagligt Forum er en del af kontingentbetalingen, og koster ikke ekstra. I kan frit tilmelde op til 3 deltagere fra virksomheden.
Send en mail til bho@tekniq.dk, hvis du vil være en del af Byggefagligt Forum.
Du kan tilmelde dig netværksmødet direkte via "Tilmeld" i boksen til højre.
Anden praktisk information Netværksmødet afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at møderne optages, så de efterfølgende kan genses, hvis man skulle være forhindret i at deltage.