Den 1. juli 2025 trådte en ny lov med krav til bankernes kreditvurdering i kraft.
L193, som loven hedder, stiller bl.a. krav om, at bankerne foretager en vurdering af kundernes bæredygtighedsrisici, når de bevilger lån eller kreditter.
Det betyder, at ESG-rapportering nu de facto ikke længere er frivilligt, eller begrænset til de største virksomheder, men at bankerne kommer til at bede deres kunder – herunder små og mellemstore virksomheder – om dokumentation for bl.a.:
- Klimaaftryk i form af energi- og brændstofforbrug, affaldshåndtering, mv.
- Arbejdsmiljø, sociale forhold og diversitet
- Ansvarlighed i værdikæden – f.eks. overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder hos leverandører, underentreprenører og andre forretningspartnere
På webinaret får vi besøg af Manja Obelitz og Dorte Kurek fra Valified, som gør dig klogere på bæredygtighedskravene i L193, og hvordan du leverer bæredygtighedsrapportering for din virksomhed, der lever op til de krav og databehov som banker og andre finansielle institutioner har.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Webinaret optages så det efterfølgende kan genses.