Elsikkerhed ved solcelle-, batteri- og VtH-installationer
Hvordan sikrer du, at installationer med solceller, batterier og Vehicle-to-Home-løsninger lever op til gældende krav og samtidig er sikre i praksis?
På dette webinar sætter vi sammen med Steen Søgaard fra Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsen fokus på elsikkerheden ved nogle af de installationstyper, der fylder mere og mere i den grønne omstilling.
Når flere energikilder og lagringsløsninger kobles sammen i bygninger, opstår der nye tekniske og sikkerhedsmæssige forhold, som kræver opmærksomhed i både projektering, udførelse og drift.
Du får indsigt i de centrale krav og hensyn ved installationer med solceller, batterier og VtH samt et overblik over de typiske fejl og udfordringer, som installatører og andre fagfolk møder i praksis.
På webinaret kommer vi blandt andet ind på:
- Elsikkerhed ved solcelleinstallationer
- Elsikkerhed ved batteriinstallationer
- Elsikkerhed ved Vehicle-to-Home (VtH)-installationer
- Sikkerhed i forskellige driftssituationer
- Typiske fejl og faldgruber
- Forhold ved projektering, udførelse og drift
- Aktuelle krav og regler på området
Hvem er webinaret for?
Webinaret er relevant for elinstallatører, autoriserede elinstallatørvirksomheder, teknikere, rådgivere, projektledere og andre, der arbejder med installationer, hvor solceller, batterier og VtH indgår.
Derfor skal du deltage
Du får opdateret din viden om et område i rivende udvikling og bliver bedre rustet til at arbejde sikkert og korrekt med fremtidens energiløsninger.
Tilmelding
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt Per Reinholdt på 7741 1568 eller pre@tekniq.dk for registrering. Du vil derefter modtage et link til deltagelse i webinaret.