Akkordregler
Opdateret:
25. okt. 2024
Vær opmærksom på, at der er generelle regler for, hvad akkordaftaler skal indeholde
Når du udarbejder og indgår akkordaftaler skal du som enterpriseleder være opmærksom på de generelle regner der gælder for, hvad sådanne aftaler skal indeholde:
- Beskrivelse af parterne, dvs. hvem omfatter aftalen, og hvem har indgået den?
- Akkordens omfang, dvs. beskrivelse af hvad der skal udføres med reference til tegninger, timelønskalkulation, mv.
- Starttidspunkt, f.eks. hvor meget opstartsarbejde (f.eks. etablering af byggestrøm) er indeholdt i akkorden, eller er det afregnet særskilt?
- Betalingssatser (for forskud, daglønstimer og ekstraarbejder)
- Arbejdstid på pladsen
- Rejse- og befordring
- Reduktion for brug af mekanisk værktøj
- Tillæg for gener
Klik på videoen, og hør Thorkild Bang fortælle mere om de regler, der gælder for akkordaftaler:
God råd og opmærksomhedspunkter
Når du som entrepriseleder indgår akkordaftaler skal du bl.a. være særligt opmærksom på følgende områder:
- Sikre at det tydeligt fremgår af akkordaftalen, at akkordholder har gennemgået tegninger og har fået timelønskalkulationen forevist (ved akkorder efter EBA)!
- Satsen for forskudsbetaling er den samme sats som skal betales under sygdom. Undgå derfor, at den presses op og sættes for højt!
- Undgå at aflønne daglønstimer (som også omfatter spildtid, ventetid,. mv.) med en sats, der f.eks. svarer til gennemsnittet af akkorden. Det giver akkorddeltagerne et incitament til at øge antallet af daglønstimer og derved opnå en øget indtjening!
- Betaling for ekstraarbejde er typisk den samme sats som for daglønstimer, men satsen er et forhandlingsspørgsmål (mellem virksomhed og medarbejdere og mellem virksomhed og bygherre)
- Elektrikeroverenskomsten giver mulighed for at aftale en særlig arbejdstid, og arbejdstiden i akkordaftalen kan med fordel følge den arbejdstid, der gælder for øvrige faggrupper på pladsen
- Der kan laves en særlig aftale om rejse- og befordring for de medarbejdere, der går på akkorden
- Aftale om reduktion for brug af mekanisk værktøj er mest relevant i forhold til projekter, der er baseret på Landspriskuranten, da tidsstudierne i EBA tager højde for, hvilke typer værktøjer, der anvendes. Hvis der sker en udvikling i værktøjet, som øger effektiviteten, kan det dog være relevant at tage højde for det på akkordaftalesedlen.
- Hvis der i akkordaftalen skal tages højde for eventuelle gener (forhold på byggepladsen, krav om beskyttelsesudstyr, osv.) er det vigtigt at forholde sig til det, når aftalen indgås, så disse forhold kan indgå i forhandlingen af den samlede akkordaftale.