Det tekniske erhvervsliv har brug for alle – uanset baggrund

En arbejdsplads, der værdsætter forskellighed, tiltrækker flere unge. Sådan lyder det i overenskomstaftalen mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund, der sætter retningen for de næste tre år. Parterne vil derfor arbejde aktivt sammen for at sikre mere mangfoldighed i elbranchen på tværs af alt fra psykiske udfordringer til køn og etnicitet.  

Det fælles budskab står i tydelig kontrast til den voksende kritik af diversitet i den internationale debat, hvor præsident Donald Trump blandt andet har kaldt “mangfoldighed for en trussel mod amerikanske værdier.” Danske virksomheder er tilmed blevet kontaktet for at bekræfte, at de ikke har mangfoldighedsprogrammer.  

- Elbranchen har brug for alle, der kan og vil – uanset køn og baggrund. Og vi ved, at mangfoldighed på arbejdspladsen gør virksomheden mere attraktiv over for lærlinge og nyudlærte, mens en divers medarbejderskare også skaber mere værdi. Derfor er jeg glad for, at vi nu i fællesskab er enige om at kæmpe for den dagsorden, når andre dele af verden beslutter sig for at trække i den anden retning, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ. 

Medlemsvirksomhed går forrest

Hos medlemsvirksomheden Multi-Tech i Sorø arbejder man allerede på at tiltrække flere forskellige mennesker til elektrikerfaget – uanset køn og baggrund. Elektrikervirksomheden lærlingeansvarlige, Benny Bo Nielsen, hjælper de unge under hele deres lærlingeforløb. Men han er også rådgiver og sparringspartner for unge lærlinge med særlige behov.

En af dem er Filmon Habteab, der kom til Danmark fra Eritrea for 10 år siden som uledsaget flygtningebarn.

- Jeg ville gerne hjælpe Filmon, som virkede som en energisk ung mand, og som firma synes jeg også, at vi skal afspejle samfundet med den indvandring, der er, siger lærlingeansvarlig i Multi-Tech, Benny Bo Nielsen, til Politiken, der har besøgt virksomheden.

Benny Bo Nielsen har ikke blot hjulpet Filmon Habteab med at få styr på fagsproget, så han fik 10 og 7 i sine første eksamener. Benny Bo Nielsen var også den eneste, der deltog på elektrikerlærlingens side, da han skulle giftes. Filmon Habteab betragter i dag Benny Bo Nielsen som sin familie, fortæller han til Politikens papiravis onsdag.

Bureaukratiets benspænd 

En ny undersøgelse viser, at 87 procent af elbranchens medlemmer på tværs af virksomheder, medarbejdere og skoler, mener, at der skal være plads til alle. Men samtidig er der også en række bump på vejen i jagten på at få flere til at tage en uddannelse som elektriker.  

Det dækker blandt andet over udfordringer med støtte til de særligt sårbare elever, der kræver ekstra hjælp for at komme igennem uddannelsen - for eksempel i forhold til ordblindhed, AHDH eller andre diagnoser. Fra 2013 til 2022 steg antallet af elever på erhvervsuddannelserne med behov for specialpædagogisk støtte med 134 procent. 

Problemet er bare, at systemet ikke er gearet til at håndtere den udfordring, hvilket går ud over både elever, virksomheder og uddannelsessteder. En stor del af arbejdet går tabt i administrativt bøvl, hvilket spænder ben for de gode intentioner.  

Derudover er der brug for at klæde både undervisere og tillidsrepræsentanter bedre på samt sikre flere lærlingeansvarlige og mentorer ude i virksomhederne, så de bedre kan favne unge med udfordringer.  

- Jeg er stolt over, at vi som arbejdsgivere og fagforening går konkret i gang med en fælles indsats for at tiltrække og fastholde flere unge. Det kræver, at vi også tør se på, hvordan vi gør tingene i praksis. Undervisere har brug for pædagogiske redskaber, og virksomheder har brug for konkret vejledning. Vi skal gøre det lettere at lykkes med rummelighed uanset vores forskelligheder, siger Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund.